Annonce
Int. fodbold

FCK-træner forventer åbne slag i EL-gruppe

Ståle Solbakken mener, at alle hold kan tage point fra hinanden i EL-gruppe C, hvor FC København deltager.

FCK-træner Ståle Solbakken. Foto: Anders Kjærbye

Der venter FC København en åben gruppe i Europa League, hvor alle hold kan tage point fra hinanden.

Sådan lyder FCK-træner Ståle Solbakkens vurdering, efter at københavnerne fredag blev parret med russiske Zenit Skt. Petersborg, franske Bordeaux og tjekkiske Slavia Prag i gruppe C.

- Umiddelbart tror jeg, det er en gruppe, hvor alle kan tage point fra alle, og derfor kan spændingen også godt leve helt frem til sidste runde.

- Så tænker alle holdene nok, at vi først og fremmest må tage point på hjemmebane og så se, om vi kan snige os til nogen på udebane, siger Ståle Solbakken ifølge FCK's hjemmeside.

FC København skal to gange øst på og også en tur til Frankrig, og når FCK møder Bordeaux, bliver det til et møde med den danske landsholdsspiller Lukas Lerager.

Zenit Skt. Petersborg er for 13. år i træk en del af enten Europa League- eller Champions League-gruppespillet. Holdet vandt i 2008 Uefa Cuppen, der senere blev omdøbt til Europa League.

Slavia Prag sluttede sidste sæson som nummer to i den hjemlige liga. Det er tredje sæson i træk, at tjekkerne er en del af Europa League-gruppespillet.

- Zenit er et stærkt hold. Det så vi selv, da vi mødte dem i januar. Bordeaux har lige slået Monaco og ser gode ud, og Slavia Prag tænker nok, at FCK skal de i hvert fald slå, ligesom vi tænker, at vi bør slå dem, men sådan er det jo, siger Ståle Solbakken.

FC København sikrede sig torsdag avancement til gruppespillet i Europa League, da holdet efter en nervepirrende straffesparkskonkurrence sendte italienske Atalanta og Andreas Cornelius ud af kvalifikationen.

Alt i alt er Ståle Solbakken tilfreds med gruppen.

- Jeg synes, det er en okay lodtrækning, og for fansene er to af rejserne ikke så langt væk, og det er nogle attraktive byer, siger nordmanden.

Gruppespillet i Europa League begynder 20. september, men det ligger endnu ikke fast, hvornår og hvordan FCK møder de forskellige hold.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
FCK
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Sport
Annonce

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her