Annonce
Int. fodbold

FCK-træner lovpriser ny europæisk succeshistorie

Ståle Solbakken kalder FC Københavns seneste års succes i Europa for en klar overpræstation.

FC Københavns cheftræner Ståle Solbakken og Viktor Fischer jubler efter kampen. Foto: Jens Dresling

FC København leverede torsdag et stort resultat, da hovedstadsklubben formåede at besejre italienske Atalanta efter forlænget spilletid og straffesparkskonkurrence i returopgøret i Parken.

Sejren betyder, at FCK nu som det eneste danske hold er klar til gruppespillet i Europa League, og manager Ståle Solbakken har svært ved at få armene ned.

- Jeg synes, at det her kan måle sig med mange af de største ting i FCK’s historie, i forhold til at vi har spillet to kampe mod et top-6-hold fra Italien og er gået videre, siger Solbakken.

Med torsdagens dramatiske sejr er holdet altså nu igen klar til et europæisk gruppespil, og ifølge Solbakken er FCK's europæiske resultater i den seneste årrække enestående.

- For det første er det en helt sindssyg præstation, hvis du som en skandinavisk klub kommer i et europæisk gruppespil 12 gange i de sidste 13 år. Det er en overpræstation, siger han og tilføjer:

- Man kan bare se på de hold, der har præsteret det. Der er 10-12 hold i hele Europa, som har klaret det, så det er en helt syg præstation.

FC København er klar til Europa League-gruppespil efter straffedrama

Nu venter der altså yderligere seks kampe i Europa League for FCK i efteråret, men Solbakken fastslår, at han ikke kommer til at forstærke truppen.

Det var dog ellers i første omgang planen, men en handel med en ny spiller endte med at gå i vasken, fortæller FCK-manageren.

- Jeg kan være helt ærlig at sige, at vi har prøvet hårdt på at finde en forstærkning, men det er ikke lykkedes. Vi har ellers strakt os langt for at hente en spiller, men det gik ikke.

- Vi ved godt, at vi får svært ved at hente nogen nu. Vi kan ikke bare købe for at købe, siger han.

Til gengæld slår Solbakken fast, at Bashkim Kadrii bliver solgt inden transfervinduets lukning, mens der ikke vil komme andre ændringer i truppen.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
FCK
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Kronik: Ungarn er fremtidens Europa

Kasper Støvring
Hvis EU fortsat intet gør for at løse flygtningekrisen og den politiske krise, kan Ungarn komme til at stå som billedet på fremtidens Europa, som flere vil lade sig inspirere af.
Annonce
Annonce
Sport
Annonce

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
Annonce
Bolig
Danskernes design: Vi eksperimenterer på badeværelset, men køkkenet skal stadig være hvidt
Individualitet, farver og sanselighed er blandt nøgleordene, når blikket kastes på de nye køkkener og badeværelser. Det individuelle præg er centralt, ligesom behovet for at nyde materialer og design fylder. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her