Annonce
Int. fodbold

Bendtner og Jensen bankede Rosenborg på førstepladsen

Nicklas Bendtner scorede for femte gang i sæsonen i Eliteserien, da Rosenborg spillede sig på førstepladsen.

Både Nicklas Bendtner og Mike Jensen blev noteret for en scoring i Rosenborgs sejr på 4-3 over Strømsgodset.

Danskerne scorede de forsvarende mestres to sidste mål i sejren, som sendte Rosenborg op på førstepladsen i Eliteserien.

Brann på andenpladsen har dog en kamp i hånden og er to point efter Rosenborg.

Målet var det fjerde i ligaen for anfører Jensen og det femte for Bendtner, der i sidste sæson blev topscorer i Norges bedste fodboldrække.

Den titel er Bendtner dog et godt stykke fra i år. Marcus Pedersen fra søndagens modstander, Strømsgodset, har nemlig banket 14 sæsonmål i nettet.

Bendtner scorede på en ripost fem minutter inde i anden halvleg, mens anfører Jensen rundede keeperen og lagde bolden i nettet midtvejs i anden halvleg.

Et selvmål bragte spænding ind i kampen igen seks minutter før tid, men Rosenborg holdt fast og spillede sig på førstepladsen.

Næste opgave er returopgøret i Europa League-kvalifikationen mod makedonske Shkëndija på torsdag.

Rosenborg vandt den første kamp 3-1 og er tæt på gruppespillet.

I den kamp scorede Bendtner til 2-0.

Et andet norsk hold, der kæmper om en billet til Europa League-gruppespillet, er Sarpsborg 08.

Torsdag aften vandt holdet 3-1 hjemme over Maccabi Tel Aviv i det første af to playoffopgør. Patrick Mortensen og Matti Lund kom begge på måltavlen.

Søndag gjaldt det så ligaopgaven på hjemmebane mod Kristiansund.

Det blev til et nederlag på 1-2 for Sarpsborg, men den tidligere Superliga-angriber Ronnie Schwartz satte sæsonens femte mål i nettet i Eliteserien, da han reducerede 12 minutter før tid.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Sport
Annonce

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her