Annonce
Int. fodbold

Avis: Christian Eriksen er Paris SG's plan B

Paris Saint-Germain er klar med et kæmpebud på Christian Eriksen, hvis det ikke lykkes at købe Ivan Rakitic.

Christian Eriksen fejrer en Tottenham-scoring sammen med holdkammeraterne Dele Alli (til venstre) og Harry Kane. Foto: Nick Potts/AP

Hvis ikke det lykkes Paris Saint-Germain at købe midtbanespilleren Ivan Rakitic i Barcelona, vil den franske storklub vende sin opmærksomhed mod Christian Eriksen.

Det skriver den britiske avis Sunday Express.

Ifølge avisen er PSG klar med et bud på over 100 millioner pund - eller hvad der svarer til over 820 millioner kroner - for danskeren, som i løbet af sommeren har været i forhandlinger med Tottenham om en kontraktforlængelse, der stadig lader vente på sig.

Sunday Express mener at vide, at den danske midtbanespiller vil betales på lige fod med London-klubbens højest lønnede spiller, Harry Kane. Det er angiveligt det krav, der trækker kontraktforhandlingerne i langdrag.

Tidligere på sommeren var der vedvarende rygter, om at Christian Eriksen var på vej til enten Barcelona eller Real Madrid.

I slutningen af maj havde Barcelona-mediet Sport danskeren på forsiden og koblede ham til et skifte til Barcelona.

Dagen efter Sports forside havde Madrid-mediet Marca også danskeren på forsiden som en mulig afløser for Luka Modric i Real Madrid.

Forsiderne gjorde dog ikke det store indtryk på Tottenham-danskeren.

- Jeg gider ikke at snakke om rygter, sagde Eriksen dengang.

Den 26-årige dansker har spillet i Tottenham siden 2013, hvor han kom til London-klubben efter fem år i hollandske Ajax.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Sport
Annonce

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
Annonce
Bolig
Sådan beskytter du boligen mod vandmasserne
En af konsekvenserne ved klimaforandringerne er mere nedbør og risiko for hyppigere oversvømmelser. Se her, hvordan du sikrer din bolig mod vandet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her