Annonce
Int. fodbold

Uefa har nomineret Ronaldo og Pernille Harder til fornem hæder

Ronaldo, Salah og Modric er nomineret til sæsonens bedste i Europa. Pernille Harder er kandidat hos kvinderne.

På kvindesiden er danske Pernille Harder blandt de tre nominerede. Foto: Astrid Dalum

Cristiano Ronaldo, Mohamed Salah eller Luka Modric.

En af de tre fodboldstjerner løber med titlen som Europas bedste spiller i sæsonen 2017/18.

Det oplyser Det Europæiske Fodboldforbund, Uefa, der har skåret ned til tre spillere, der kan få hæderen.

Typisk vejer præstationerne i Champions League højt, og i det billede er Ronaldo og Modric godt stillet, eftersom de i maj var med til at vinde turneringen for tredje sæson i træk med Real Madrid.

Siden er Ronaldo skiftet til Juventus.

Salah tabte Champions League-finalen med Liverpool og måtte lade sig udskifte tidligt med en skade.

Præstationerne ved sommerens VM-slutrunde kommer formentlig også til at spille en stor rolle, når stemmerne skal fordeles. Her blev Modric kåret som turneringens bedste, da han førte Kroatien til sølv.

Champions League-trænerne og de udvalgte journalister med stemmeret har stemt tre franske verdensmestre ind i listens top-10.

Atlético Madrids Antoine Griezmann blev nummer fire, mens Kylian Mbappé fra Paris Saint-Germain og Real Madrids Raphael Varane tog sig af henholdsvis sjette- og ottendepladsen.

På kvindesiden er danske Pernille Harder blandt de tre nominerede.

Wolfsburg-angriberen kæmper om hæderen med den norske angriber Ada Hegerberg og den defensive midtbanespiller Amandine Henry fra Frankrig, der begge spiller for franske Lyon.

Sidste sæsons Champions League-finale var netop et møde mellem Lyon og Wolfsburg, hvor Lyon vandt 4-1 efter forlænget spilletid.

De tre nominerede kom alle på scoringslisten med et mål i finalen.

Vinderne kåres, når der 30. august i Monaco trækkes lod til gruppespillet i Champions League.

/ritzau/AP

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Sport
Annonce

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
Annonce
Bolig
Sådan beskytter du boligen mod vandmasserne
En af konsekvenserne ved klimaforandringerne er mere nedbør og risiko for hyppigere oversvømmelser. Se her, hvordan du sikrer din bolig mod vandet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her