Annonce
Int. fodbold

Real Madrid-træner: Atléticos eksperter straffede os

Julen Lopetegui ærgrer sig over for mange fejl fra Real Madrid i Super Cup-kampen mod Atlético Madrid.

Julen Lopetegui, der har en fortid som målmand for bl.a. Real Madrid og FC Barcelona, er ikke så glad for, at hans hold lukkede så mange mål ind. Foto: Pavel Golovkin/AP

Julen Lopetegui fik onsdag aften en skidt begyndelse som cheftræner for fodboldklubben Real Madrid.

Den tidligere spanske landstræner så sit hold tabe 2-4 efter forlænget spilletid til Atlético Madrid.

Det skete i Tallinn i kampen om den europæiske Super Cup mellem vinderen af Champions League og Europa League i sidste sæson.

- I finaler taber det hold, der laver de fleste fejl, oftest, og Atlético er eksperter i at udnytte det.

- Da vi var bedst, udlignede de til 2-2. Vi skal samle os selv op og fortsætte, siger Julen Lopetegui til Det Europæiske Fodboldforbunds (Uefa) hjemmeside.

Atlético Madrid brød europæisk Real-forbandelse

Atlético Madrids Europa League-vindere kom foran 1-0 i kampens første minut.

Real Madrid fik med to scoringer af først Karim Benzema og siden Sergio Ramos vendt kampen, som senere endte i forlænget spilletid.

Julen Lopetegui, der har en fortid som målmand for blandt andre Real Madrid og FC Barcelona, er ikke så glad for, at hans hold lukkede så mange mål ind.

- Vi er kede af det, og det negative er, at vi indkasserede fire mål. Det er ikke normalt, og vi skal helt sikkert forbedre os.

- I første halvleg af den forlængede spilletid gjorde holdet det godt, men Atléticos tredje mål gjorde ondt på os.

- Vi forsøgte desperat at få udlignet, men det skete ikke, og så scorede de for fjerde gang, siger Real Madrid-træneren.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Sport
Annonce

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
Annonce
Bolig
De har aldrig været i Japan: Men deres japanske have et sted i Nordjylland er et perfekt æstetisk chok
Parret fra Øland ved Brovst har altid været havemennesker, men en traditionel staudehaves vildskab var for kaotisk. I 2001 så de for første gang en japansk have, og inden længe var de i gang med at forvandle deres egen. 
Se flere
Test: Suveræn letvægtslaptop med skærm til kanten
Huawei har skabt en let og lækker bærbar med ydelse til det tunge arbejde, skærm der fylder hele rammen samt et imponerende lydsystem med Dolby Atmos 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her