Annonce
Int. fodbold

Celtic sendte Bendtners Rosenborg ud af CL-kvalifikationen

Rosenborg tabte samlet til Celtic, mens Ajax og Malmö FF kom videre i Champions League-kvalifikationen.

Det lykkedes ikke for Rosenborg at spille sig videre fra anden runde af Champions League-kvalifikationen, da de norske fodboldmestre onsdag aften fik besøg af Celtic og spillede 0-0.

De skotske mestre havde en 3-1-føring med fra den første kamp på hjemmebane, og det kunne Nicklas Bendtner og co. ikke lave om på.

Den danske angriber fik fuld spilletid for Rosenborg, hvilket også var tilfældet for anfører Mike Jensen.

Tre minutter før tid havde Nicklas Bendtner bolden i nettet, men scoringen blev ikke godkendt, da danskeren begik et frispark på Celtic-målmand Craig Gordon.

Kampen i Norge endte altså 0-0, og Celtic er dermed videre med samlet 3-1.

Rosenborg må efter det samlede nederlag se i øjnene, at klubben bliver overført til Europa League-kvalifikationens tredje runde.

Celtic fortsætter til tredje runde af Champions League-kvalifikationen.

Lasse Schöne var eneste dansker på banen for Ajax, da den hollandske klub sikkert spillede sig videre til tredje runde af Champions League-kvalifikationen.

Den danske VM-spiller fik fuld spilletid, da Ajax vandt 3-1 ude over østrigske Sturm Graz og kom videre med 5-1 samlet.

Klaas Jan Huntelaar lavede to mål for hollænderne, mens Dusan Tadic scorede en enkelt gang.

Sturm Graz fik reduceret kort før tid.

Ajax havde Rasmus Nissen på bænken, mens Kasper Dolberg ikke var med i truppen.

Malmö FF havde tre danskere med i hele kampen, da holdet spillede sig videre til tredje runde.

Både Lasse Nielsen, Anders Christiansen og Søren Rieks fik fuld spilletid, da Malmö FF spillede 1-1 hjemme mod rumænske Cluj.

Svenskerne kom dermed videre med samlet 2-1.

Målmanden Martin Hansen sad på bænken i hele kampen, da hans klub, FC Basel, tabte 0-3 hjemme til Paok fra Grækenland. Grækerne går videre med samlet 5-1.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

JP mener: Husk at tale med djævlen

Hvis man kun hører sig selv og sine ligesindede, bliver man dummere og dummere for hver dag, der går.
Annonce
Annonce
Sport
Annonce

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
Annonce
Guide til ski i Grønland: Her er der skisæson både sommer og vinter
Skimæssigt kan Grønland næppe konkurrere med Norge eller Alperne, hvis man foretrækker gode anlæg, store løjper og barer med afterskiing. Til gengæld er naturen i Grønland vildere, og bjergene en stor udfordring. Vi viser vej til fire store skioplevelser. 
Se flere
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her