Annonce
Int. fodbold

Rosenborg-spillere bad om at få fyret træner tilbage

Rosenborgs spillere ville have den fyrede cheftræner, Kåre Ingebrigtsen, og assistenten ansat igen.

Rosenborg-træner Kåre Ingebringtsen (billede) og assistent Erik Hoftun er fyret. Foto: Ritzau Scanpix/Wold, Ole Martin

Fyringen af cheftræner Kåre Ingebrigtsen og assistent Erik Hoftun er langtfra faldet i god jord hos Rosenborgs spillere.

Det skriver spillerne i en pressemeddelelse til det norske nyhedsbureau NTB.

- Vi er som samlet spillergruppe monumentalt uenige i ledelsens beslutning om at fyre Kåre og Erik. En samlet spillergruppe har stået bag trænerteamet til det sidste, og gruppen mener, at de var og ville være bedst egnede til at føre os videre.

- Spillertruppen bad om, at ledelsen skulle genansætte Kåre og Erik, men ledelsen stod fast, skriver spillerne.

- Vi takker for fire fantastiske år med meget gode resultater og genrejsningen af Rosenborg som Norges største klub, står der videre.

Ingebrigtsen blev fyret torsdag, dagen efter at Rosenborg spillede sig videre til anden runde i Champions League-kvalifikationen, hvor Celtic nu venter.

Selv var træneren meget overrasket over klubbens beslutning.

- Jeg tror ikke, at de finder en bedre træner (end mig, red.). Eller for at sige det på en anden måde: Jeg tror ikke, at de har råd til at hente en top-top-fodboldtræner, sagde han til VG.

52-årige Ingebrigtsen havde stået i spidsen for Rosenborg siden sommeren 2014. I begyndelsen var han blot en midlertidig løsning, men resultaterne var overbevisende, og Ingebrigtsen fik opholdet i klubben forlænget.

Med Ingebrigtsen ved roret vandt Rosenborg den bedste norske række, Eliteserien, i 2015, 2016 og 2017.

I denne sæson ligger klubben på andenpladsen - to point fra førerholdet Brann.

Akademidirektør Rini Coolen har foreløbigt overtaget trænergerningen, mens Trond Henriksen er ny assistenttræner.

Det lokale medie itromso.no skriver, at FC Nordsjælland-træner Kasper Hjulmand skulle være et af emnerne som erstatning for Ingebrigtsen i Rosenborg.

Carsten V. Jensen, som er sportschef i FCN, kalder det dog "fuldstændigt uaktuelt" ifølge TV2 Norge.

- Det er naturligt, at de bedste trænere kobles til de bedste job, men det er fuldstændigt uaktuelt, at Hjulmand skal til Rosenborg, siger Carsten V. Jensen til tv-stationens hjemmeside.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Sport
Annonce

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her