Annonce
Int. fodbold

Ghanas præsident kræver fodboldformand arresteret

Formanden for Ghanas fodboldforbund, Kwesi Nyantakyi, bør arresteres for korruption, mener Ghanas præsident.

Ghanas præsident, Nana Akufo-Addo, har givet ghanesisk politi ordre om at arrestere formanden for det ghanesiske fodboldforbud, Kwesi Nyantakyi.

Det beretter ghanesisk stats-tv ifølge nyhedsbureauet AP.

Kwesi Nyantakyi er desuden medlem af det magtfulde Fifa Council.

Ifølge Ghanas præsident skal der skal igangsættes en efterforskning for at undersøge beskyldninger om korruption rettet imod Kwesi Nyantakyi.

Arrestordren kommer, efter at et dokumentarhold under dække har afsløret, at Kwesi Nyantakyi har afkrævet penge fra forretningsfolk i bytte for adgang til Ghanas præsident og embedsmænd i regeringen.

- Det var tydeligt bedrag ved brug af falske påskud, siger Abu Jinapor, der er præsidentens vicestabschef.

Han tilføjer, at præsidentens ordre kommer, efter at præsidenten har set uddrag af dokumentaren, som endnu ikke er blevet transmitteret offentligt.

Ifølge ghanesisk stats-tv befandt Kwesi Nyantakyi sig ikke i Ghana, da arrestordren blev udstedt.

Kwesi Nyantakyi er præsident for Ghanas Fodboldforbund, vicepræsident for Det Afrikanske Fodboldforbund (CAF) og har været medlem af Fifa Council siden 2016.

Han var desuden Fifas udvalgte til at føre tilsyn med fodboldturneringerne ved OL i London i 2012.

Han er tidligere blevet anklaget for upassende adfærd, da et britisk medie umiddelbart inden VM i 2014 hævdede, at han var villig til at tillade det ghanesiske landshold at spille kampe, hvor der kunne være mistanke om matchfixing.

Kwesi Nyantakyi afviste dengang alle anklager.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Sådan ser en Ikea-bolig ud

Ikea-familien skal til at bygge sine første boliger i Danmark. Se her hvordan tilsvarende boliger i Sverige ser ud. Finans
Annonce
Annonce
Sport
Annonce

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
Annonce
Bolig
Sådan beskytter du boligen mod vandmasserne
En af konsekvenserne ved klimaforandringerne er mere nedbør og risiko for hyppigere oversvømmelser. Se her, hvordan du sikrer din bolig mod vandet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her