Annonce
Int. fodbold

Inter snuppede Lazios billet til CL efter vanvittig kamp

Nederlag til Inter i sidste runde af Serie A vil blive husket i Lazio i mange år, siger træner Simone Inzaghi.

Lazio var godt på vej til at sikre sig en plads i næste sæsons Champions League, da holdet med 13 minutter tilbage af kampen mod Inter førte 2-1 i sidste runde af Serie A søndag aften.

Men udeholdet fra Milano formåede at vende kampen i de sidste minutter og sikre sig pladsen på målstregen foran Lazio med en sejr på 3-2.

Det er første gang, siden 2012 at Inter skal spille med i den største europæiske klubturnering, og anfører Mauro Icardi, der udlignede på et straffespark sent i kampen, jubler over udsigten til deltagelse i næste sæsons Champions League.

- Champions League har været vores mål fra starten af sæsonen. Vi kendte vores styrke, og vi gjorde det til sidst - efter en vanvittig kamp, siger anføreren.

Med Matias Vecinos sene hovedstødsmål til 3-2 rykkede Inter forbi Lazio på fjerdepladsen i Serie A. De to hold endte med samme antal point, men med en bedre statistik i indbyrdes opgør blev det Inter, der bliver en del af det fineste europæiske selskab i næste sæson.

Nederlaget sendte flere Lazio-spillere grædende i græsset.

- Vi skulle have sikret Champions League-pladsen tidligere, så vi ikke behøvede at gøre det i denne sidste kamp, siger Lazio-træner Simone Inzaghi.

- Det var tydeligvis skæbnebestemt. Sådan en aften vil vi huske i lang tid, tilføjer han.

Det er første gang, at de fire øverste hold i Serie A kvalificerer sig til Champions League.

Og opgøret om den sidste plads blev en vaskeægte gyser på et fyldt Stadio Olimpico.

Lazio bragte sig foran efter ni minutter på et skud fra Adam Marisic, der ramte Ivan Perisic i hovedet og gik mål. Perisic blev noteret for et selvmål.

Danilo D'Ambrosio fik udlignet efter et hjørnespark 20 minutter senere, men fire minutter før pausen bragte Lazio sig foran igen på et mål af Felipe Anderson.

I det 78. minut begik Stefan de Vrij, der i næste sæson skal spille i Inter, et klodset straffespark, som blev eksekveret af Icardi.

- Det var et uheld. Jeg ville have valgt ham igen 100 gange. Han spillede en god kamp, siger Simone Inzaghi om de Vrijs straffespark.

Kort efter blev Lazio reduceret til ti mand, da Senad Lulic modtog sit andet gule kort.

Og mareridtet blev fuldendt for Lazios tilhængere, da Matias Vecino sendte Inter på sejrskurs ni minutter før tid.

Crotone blev sorteper i spillet om nedrykning, da holdet tabte 1-2 i Napoli i sidste runde. Dermed må holdet tilbringe næste sæson i Serie B.

Sidste år afværgede holdet mirakuløst nedrykningen i sidste runde efter at have sikret sig 20 ud af 27 point i de sidste ni runder.

/ritzau/AP

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Sport
Annonce

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her