Annonce
Int. fodbold

Buffon undskylder: Jeg gik over stregen efter Champions League-exit

Den italienske målmand Gianluigi Buffon vil give dommer Michael Oliver et kram efter sine hårde kommentarer.

Juventus' målmand Gianluigi Buffon blev udvist af dommer Michael Oliver i Champions League-kampen mod Real Madrid. Foto: Francisco Seco/AP

Gianluigi Buffon gik over stregen med sine kommentarer om dommeren efter Juventus' Champions League-nederlag til Real Madrid i april.

Det erkender den italienske målmand torsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Juventus røg ud af den prestigefyldte klubturnering, da Real Madrid scorede et mål i slutminutterne på straffespark efter et ellers bemærkelsesværdigt comeback af de italienske mestre.

Efter kampen fortsatte Gianluigi Buffon den kritik, der kostede ham et rødt kort inde på banen. Han sagde blandt andet, at kampens dommer, Michael Oliver, havde en skraldespand i stedet for et hjerte.

- Efter kampen gik jeg over stregen med det, jeg sagde om dommeren, og det undskylder jeg for, siger Buffon.

- Jeg er ekstremt ked af det. I min 23 år lange Champions League-karriere har jeg ellers aldrig fået et rødt kort eller karantæne, så jeg føler, at jeg har opført mig fair og sportsligt over for alle.

Men selv om Buffon fortryder sine hårde ord om Michael Oliver, lader det ikke umiddelbart til, at han har ændret mening om situationen, hvor Real Madrid fik det afgørende straffespark.

- Hvis jeg så dommeren (Michael Oliver, red.) igen, ville jeg give ham et kram og sige, at han skulle have tænkt lidt længere over sin beslutning i så vigtig en kamp for os og mig, siger Buffon.

- Dommeren gav mig et rødt kort, som jeg stadig ikke forstår, og I (medierne, red.) skulle have fokuseret på dommerens svingende præstation i stedet for mine kommentarer, siger målmanden.

Buffon er blevet sigtet for sin aggressive opførsel af Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa). Hans sag skal behandles 31. maj.

40-årige Buffon meddelte også torsdag, at han stopper i Juventus efter 17 år i klubben. Søndag aften kronede han sin glorværdige tid i den italienske storklub med endnu et mesterskab.

Det er endnu uvist, om Buffon stopper karrieren eller fortsætter andetsteds.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Lillelund: Ridderne af den varme luft

Niels Lillelund
Hvem tør anfægte den gode vilje og det rene hjerte eller bede om dokumentation?
Annonce
Annonce
Sport
Annonce

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
Annonce
Her får safarirejsen en sød afslutning
Langs Kenyas kyst får man nogle af Afrikas bedste badestrande og kulturoplevelser i byer som Mombasa og på øen Lamu. Det er et perfekt sted at skylle støvet af sig efter strabadserne inde i landet, og fra oktober til december er der mulighed for at se pukkelhvaler. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her