Annonce
Int. fodbold

Michael Laudrup og Al-Rayyan er ude af asiatisk CL

Michael Laudrups Al-Rayyan er stadig aldrig gået videre fra CL-gruppespillet i Asien efter nederlag mandag.

Michael Laudrup blev ikke manden, der skrev asiatisk CL-historie som træner for Qatarklubben Al-Rayyan i denne sæson.

Mandag blev Laudrups tropper således sendt ud af den asiatiske Champions League-turneringen efter gruppespillet.

Dermed er klubben efter otte forsøg stadig aldrig avanceret fra gruppespillet i turneringen, som er Asiens pendant til Champions League i Europa.

Laudrups hold mødte i sidste gruppekamp Al-Ain fra De Arabiske Emirater, som inden opgøret var to point foran Al-Rayyan, der skulle vinde for at gå videre til ottendedelsfinalerne.

Al-Ain vandt dog opgøret ganske overbevisende med 4-1 blandt andet efter to scoringer af svenske Marcus Berg i anden halvleg, inden Sebastian Soria fik lov at pynte på resultatet med en reducering fem minutter før tid.

Sejren betød, at Al-Ain sluttede på andenpladsen i gruppe D med ti point foran Michael Laudrups mandskab, der i seks kampe hentede seks point.

Iranske Esteghial vandt gruppen med 12 point.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Sport
Annonce

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her