Annonce
Int. fodbold

Chelsea er presset mod hjemmestærke Barcelona

Chelsea har aldrig vundet ude over FC Barcelona, der stiller op til returkampen i Champions League-ottendedelsfinalen med en flot hjemmebanestatistik.

Fodboldklubben Chelsea skal onsdag aften levere en stor præstation, hvis holdet skal gøre sig forhåbning om at hente en af de helt store titler i denne sæson.

Før Champions League-returkampen ude mod FC Barcelona har London-klubben aldrig besejret den spanske gigant på udebane i de europæiske klubturneringer.

Otte forsøg har resulteret i fire nederlag og fire uafgjorte kampe, og faktisk er de fire seneste endt uden vinder.

Efter 1-1 i den første kamp i England skal Chelsea uanset hvad score på Camp Nou for at komme videre.

Træner Antonio Conte forudser en svær opgave for sit Chelsea-hold.

- Vi skal være virkelig gode. Men når man spiller mod et sådant hold, som jeg regner for at være et af de bedste i verden, så skal man være klar til at lide.

- På samme måde som vi gjorde i den første kamp, hvor jeg mener, at vi næsten spillede perfekt, siger han.

Noget, der ikke var perfekt i den første kamp, var danske Andreas Christensens tværaflevering i eget straffesparksfelt et kvarter før tid.

Den pasning endte med at resultere i Lionel Messis udlignende mål til 1-1.

Chelsea havde ellers domineret med to forsøg på opstanderen af Willian, inden brasilianeren fik scoret til 1-0 efter cirka en time.

Udligningen kan ende med at blive kostbar for Chelsea, der reelt er uden mulighed for at genvinde det engelske mesterskab.

Hvis klubben ryger ud af Champions League, har de engelske mestre kun FA Cuppen tilbage som et muligt plaster på såret.

Hjemme på Camp Nou har Barcelona imidlertid en skræmmende statistik i denne sæson.

13. august sidste år tabte Messi og co. 1-3 hjemme til Real Madrid i den spanske Super Cup som optakt til sæsonen.

I denne sæson har Barcelona samlet spillet 20 hjemmekampe i Primera Division, Copa del Rey og Champions League, og det har resulteret i 18 sejre og 2 uafgjorte kampe. Målscoren hedder 59-7 i Barcelonas favør.

Conte er klar over, at hans hold ikke møder op som favorit til onsdagens stormøde.

- Vi har ikke et hold med stor erfaring, vi har mange spillere, der er i gang med deres første eller anden sæson i Champions League.

- Vi skal være klar til at arbejde sammen som et hold og være klar til at lide i de momenter, hvor vi skal det. Og hele tiden skal vi være klar over, at vi kan have muligheden for at score, siger den italienske træner.

Onsdagens Champions League-kamp går i gang klokken 20.45.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Sport
Annonce

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her