Annonce
Int. fodbold

Iniesta-comeback er nøglen for Barcelona mod Chelsea

Andrés Iniesta, der plejer at gøre ondt på Chelsea, er tvivlsom til Barcelonas returkamp mod englænderne.

Barcelona-anfører Andrés Iniesta er tvivlsom til onsdagens afgørende returopgør mellem Barcelona og Chelsea i Champions Leagues ottendedelsfinale. Foto: AFP/Lluis Gene

Barcelona-anfører Andrés Iniesta er tvivlsom til onsdagens afgørende returopgør mellem Barcelona og Chelsea i Champions Leagues ottendedelsfinale.

Midtbanespilleren er ude med en forstrækning, som han pådrog sig i topkampen i La Liga mod Atlético Madrid.

Barcelona-anføreren var dog med til en let træningssession mandag, hvilket giver Barcelona-træner Ernesto Valverde forhåbninger om, at han kan nå at blive klar til den vigtige Champions League-kamp.

Barcelona satte Malaga på plads uden Messi

- Vi må se, hvordan han klarer den i den sidste træningssession, og så må vi tage en beslutning der.

- Det er klart, at når så stor en kamp skal spilles, så har spillerne det med at risikere mere for at spille. Vi skal så vurdere, om risikoen er for stor, siger Valverde ifølge AP på et pressemøde tirsdag.

Det er ikke svært at forstå, hvorfor Valverde gerne vil have Iniesta tilbage til returkampen. Barcelona-anføreren har det nemlig med at gøre ondt på Chelsea, når de to mandskaber står over for hinanden.

I 2009 mødtes de to klubber i semifinalen i Champions League, hvor Iniesta scorede til 1-1 i returkampen og dermed sendte Chelsea ud af Champions League i semifinalen.

I 2012 scorede Iniesta også mod Chelsea i en returkamp mod Chelsea - igen i en semifinale, og i klubbernes seneste opgør 20. februar havde den 33-årige også en afgørende fod med i kampen.

Han lagde således op til Lionel Messis udlignende 1-1-scoring.

Hvis Iniesta ikke bliver klar til onsdagens opgør, bliver det ikke let for Valverde at finde en afløser.

Liverpool-legende spyttede mod United-fan og fjernes fra skærmen

Philippe Coutinho kan ikke spille, fordi han allerede har spillet for Liverpool i denne sæsons Champions League.

Andre Gomes, som erstattede Iniesta, da han blev skadet mod Atlético Madrid, har haft svært ved at overbevise klubbens fans om sine kvaliteter, og Paulinho har også kæmpet med formen på det seneste.

Hovedpersonen selv udelukker ikke, at han bliver klar.

Lørdag lagde han et billede op på Twitter, hvor han selvtrænede. Til billedet skrev han: "Tættere på, dag efter dag".

Om han bliver klar til kamp, står klart, når kampen fløjtes i gang onsdag 20.45 på Camp Nou i Barcelona.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Sport
Annonce

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her