Annonce

Int. fodbold

Græsk fodboldpræsident undskylder pistolepisode

Paok Thessaloniki-præsident Ivan Savvidis, der er på flugt, beklager, at han søndag invaderede banen bevæbnet.

Præsidenten for den græske fodboldklub Paok Thessaloniki, Ivan Savvidis, beklager, at han søndag aften invaderede banen med en pistol i lommen i utilfredshed over en kendelse i opgøret mod AEK Athen.

Episoden indtraf i slutningen af kampen, da hjemmeholdet Paok fik et mål underkendt for offside.

- Jeg er meget ked af det, der skete. Jeg havde tydeligvis ingen ret til at gå ind på banen på den måde, siger Ivan Savvidis i en erklæring på klubbens hjemmeside tirsdag.

Savvidis, der er en græsk-russisk forretningsmand med angiveligt tætte forbindelser til den græske regering, har været på flugt, efter der mandag blev udstedt en arrestordre.

Fodboldboss gik på banen med pistol i græsk topopgør

Han understreger, at han ikke invaderede banen for at irettesætte dommeren, men for at forhindre vold i at bryde ud.

Allerede mandag blev der truffet en beslutning om at suspendere den bedste græske fodboldrække som følge af episoden.

Siden har Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) fordømt hændelsen og dikteret en suspension af ligaen.

Forbundet har sendt en delegation til Grækenland for at få situationen under kontrol.

Tirsdag har delegationen holdt møder med aktørerne om, hvad der skal gøres, siger delegationsleder Bjorn Vassallo ifølge AFP.

Søndagens kamp blev afbrudt ved stillingen 0-0, lige efter Paok havde haft bolden i mål. I første omgang godkendte dommeren målet, men siden annullerede han det for offside.

De to klubber kæmper om det græske mesterskab, som Paok senest vandt i 1985. AEK's seneste mesterskab blev vundet i 1994.

AEK fører ligaen med 54 point for 24 kampe, mens nummer tre, Paok, for det samme antal kampe har 49 point. Mellem de to har Olympiakos 50 point for 25 kampe.

/ritzau/AFP

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Sport
Annonce

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
Annonce
Bilferien sydpå kan få en langsom start Forbered dig på 110 km vejarbejde inden Hamborg
Vejarbejde præger store dele af Autobahn A7 ned mod Hamborg her til sommer, og det kan give op til seks timer forlænget rejsetid. Tyske ADAC anbefaler i stedet A9, hvis man skal til Norditalien og kører på de mest belastede dage. 
Se flere
P-kaos i Aarhus: Det eneste, der virkede, var betalingsautomaten
Flere hundrede bilister måtte gå igen med uforrettet sag, da de fredag eftermiddag ville hente deres bil fra parkeringsanlægget under Dokk1 i Aarhus. Det var brudt sammen, og det er det stadig fredag aften. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her