*

Breaking
Få breaking news via vores app | Få nyheden på mail
Int. fodbold

Arsenal-reserver udspillede hviderussere i Europa League

Arsenal hentede torsdag en storsejr på hele 6-0 hjemme over Bate Borisov i Europa League-gruppespillet.

Mange af reserverne fik chancen for Arsenal torsdag aften hjemme mod Bate Borisov i den sidste gruppekamp i Europa League.

I første halvleg scorede Arsenal-backen Mathieu Debuchy til 1-0 på et fladt og præcist skud efter blot 11 minutter.

Angriberen Theo Walcott øgede til 2-0, mens midtbanespilleren Jack Wilshere smukt gjorde det til 3-0 inden pausen.

Det blev det samme kampbillede i anden halvleg, hvor et klodset selvmål af udeholdets Denis Polyakov satte Arsenal i gang efter 51 minutter.

Den franske landsholdsangriber Olivier Giroud scorede til 5-0 på et straffespark, som skulle tages to gange, fordi et hav af spillere løb for tidligt ind i feltet ved det første spark.

Arsenals midtbanespiller Mohamed Elneny cementerede sejren på 6-0 med et fremragende langskud efter 74 minutter.

I den anden kamp i gruppe H vandt Røde Stjerne med 1-0 hjemme over FC Köln, som dermed ikke gik videre fra gruppespillet.

Kampens eneste mål blev sat ind af hjemmeholdets Slavoljub Srnic efter 22 minutter.

Den danske forsvarsspiller Frederik Sørensen spillede hele kampen for FC Köln, og han modtog et gult kort efter 67 minutter.

Arsenal vandt gruppen med 13 point efter de seks spillerunder. Røde Stjerne endte som toer med ni point, mens FC Köln blev treer med seks point. Bate Borisov strandede på sidstepladsen med fem point.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Sport
Annonce

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her