*

Breaking
Få breaking news via vores app | Få nyheden på mail
Int. fodbold

Englænderne er tilbage i Europa og City kan gå hele vejen

Fem ud af 16 klubber i Champions League er fra England, og de kan ikke trække hinanden på mandag.

Romelu Lukaku og Manchester United er en af de fem engelske klubber, der er tilbage i Champions League. Foto: Georgios Kefalas/AP

På Stamford Bridge får Chelsea FC-manager Antonio Conte sikkert en weekend, der kan føles lidt lang. Ganske vist skal han og Chelsea en smuttur ud på London Stadium i det østlige London for at møde West Ham i Premier League, men ellers er italienerens øjne stillet ind på mandag kl. 12.00.

Da trækkes der lod til  knockout-kampene i Champions League, og Chelsea ved allerede nu, at modstanderen hedder FC Barcelona, Paris Saint-Germain eller Besiktas. Mens de fire andre engelske hold vandt deres gruppe, sluttede Chelsea som toer og er derfor i andet seedningslag.

»Det er fint, at de fem engelske klubber ikke kan trække hinanden. At Chelsea så risikerer at løbe ind i Paris Saint-Germain eller FC Barcelona, er prisen for at blive nummer to i deres gruppe. De kan jo også være heldige at få Besiktas fra Tyrkiet, og så vil de sikkert juble,« siger Morten Bruun, fodboldekspert hos Discovery med fokus på engelsk fodbold.

Den seneste engelske vinder af Champions League var netop Chelsea i 2012, da englænderne – heldigt, vil nogle mene - slog Bayern München efter straffespark. Og efter at have spillet en turnering, hvor klubben havde en del marginaler på sin side.

Da Manchester United slog Chelsea i 2008 i Moskva – det var i den kamp, Chelseas John Terrys fod gled, da han skulle sparke straffespark, hvorefter han brændte – havde der været fire engelske hold i kvartfinalerne. Ud over finalisterne var også Arsenal og Liverpool nået langt.

Klopp efter 7-0-sejr over Spartak: Det er fantastisk

Når der hives kugler op af glasskålen mandag, er der fem engelske klubber med: Chelsea, Liverpool, Manchester City, Manchester United og Tottenham. Hvilket er historisk.

»Det er unikt, at der er fem engelske hold tilbage, men det skyldes jo også, at Europa League-vinderne fra Manchester United er med. Når de italienske klubber og de engelske klubber ligger underdrejet i europæisk sammenhæng, så mangler der en dimension i Champions League, for så mange nationer er der heller ikke til at præge turneringen. Det er vel kun hold fra Tyskland, England, Italien og Spanien, der kan mønstre en vinder af Champions League,« mener Morten Bruun.

Fakta: Disse hold er videre i Champions League

Morten Bruun peger på, at en bestemt engelsk klub godt kan gå hele vejen og bryde den dominans, som især Real Madrid og FC Barcelona har haft de seneste fire år.

»Manchester City er i mine øjne den engelske klub med størst vinderpotentiale af de fem, selv om Liverpool også har leveret nogle opsigtsvækkende kampe,« siger Morten Bruun.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Sport
Annonce

Tilmeld dig Tipsbladet.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Tipsbladet.dk
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her