Midt i det hele står Wieghorst

Fodbold: Akharraz skal finde ny klub, AGF skal lokalisere nye spillere, en ny spillestil skal implementeres og samtidig skal der skabes resultater.

Artiklens øverste billede
AGF’s træner Morten Wieghorst erkendte efter kampen mod HB Køge, at AGF kunne være mest tilfredse med det ene point. Foto: Lars Poulsen

Lige ved indgangen til spillertunnelen på stadion i Herfølge stod en ung fyr med lyst strithår. Jeppe Kjær, 24 år, ny AGF-angriber fra fredag morgen. Her stod han og hilste på de holdkammerater i HB Køge, som han har spillet sammen med i et par sæsoner.

Lidt længere inde, tæt på AGF’s omklædningsrum, stod en lang fyr i tweed-blazer, cowboyskjorte og læderslips og for enden af den noble påklædning: Søren Larsens glade fjæs.

Den tidligere AGF-angriber har erhvervet fire hektar ved Gl. Hastrup i Køge efter sit karrierestop, og han var naturligvis henne for at se sine seneste holdkammerater spille mod barndomsklubben. Det var det gamle AGF i skikkelse af Søren Larsen og det nye AGF i form af den mere ukendte Jeppe Kjær.

Tilbage i AGF er stadig georgieren Mate Vatsadze, den skarpeste af de angribere, som træner Morten Wieghorst kunne råde over til slåskampen i Køge.

I de 90 minutters effektive spilletid tilfaldt der Mate Vatsadze fire-fem muligheder af den slags, der nok burde have givet et mål eller to. Ikke at det havde været specielt fortjent, hvis AGF havde scoret og vundet kampen mod HB Køge, som praktiserede en form for overfalds-fodbold, der givetvis vil genere samtlige modstandere i den næstbedste række og ikke mindst kaste et hav af point af sig.

Træner Henrik Pedersen, med en fortid i AGF’s ungdomsafdeling som U19-træner fra 2006 til 2008, har samlet et hold af temmelig unge og ærgerrige spillere, der går ind i alle dueller, som var det den sidste. Allerhelst skal bolden spilles fremad i banen, ikke noget med at rulle den alibi-agtigt på tværs, og et godt angreb er et, der afsluttes inden 10 sekunder.

Køge havde initiativet

Den pragmatiske spillestil havde AGF forberedt sig på, men det kunne slet ikke ses i første halvleg.

Ganske vist nåede AGF frem til de største chancer, der tilfaldt Mate Vatsadze, uskarp på dagen, men initiativet havde HB Køge tiltvunget sig.

»Et point skal vi være tilfredse med på en dag som denne. I første halvleg var vi decideret heldige. Jeg ved godt, at vi havde chancer, som vi skulle udnytte, men de var bedre end os. Vi forbedrede os efter pausen, men over 90 minutter skal vi være tilfredse med et point,« sagde Morten Wieghorst.

»Vi var rystende dårlige med bolden i første halvleg. Vi lod dem spille uden om os. Det var hele pakken. Igen ser vi, at Martin Jørgensen giver os ro og omtanke på bolden, og det var også fint at få Andreas Laudrup ind. Det handler også om, hvilke typer vi bruger. Men hele holdet skal have ros for, at arbejdsetikken bliver bedre efter pausen,« sagde Morten Wieghorst.

Mod Viborg fremstod Martin Jørgensen som sit holds bedste boldspiller, men mod HB Køge indledte han på bænken til fordel for Kasper Povlsen.

»Martin gav os en anden ro, og det er det, vi skal frem til. Det er den type spillere, som vi skal kigge efter i fremtiden. Jeg var da fristet til at lade ham starte inde, men han kan ikke spille 90 minutter. Derfor skal jeg vælge. Hvor længe kan han spille? Og efter Viborg-kampen vidste jeg, han ikke kunne spille en time igen. Han passer på sig selv og har været en fantastisk spiller. Han bruger stadig sin kæmpe erfaring og sine taktiske og tekniske evner. Min indgangsvinkel var, at jeg ville sætte ham ind, når støvet havde lagt sig. Så kunne han tilføre os ro, og det gjorde han på fin vis,« forklarede AGF-træneren.

Inden kampen annoncerede han, at AGF og Osama Akharraz er enige om at finde en ny klub til den utilpassede fløjspiller.

Tre nye spillere

Personalemæssigt er det ikke det eneste, der skal ske i august, inden transfervinduet smækker i. AGF forventer at tilknytte tre nye spillere.

»Vi skal have spillere, der har et taktisk og teknisk niveau, så de kan spille, som vi gerne vil spille. Det er essentielt, at vi løfter os på det felt. For det handler om spillestil,« kom det fra Morten Wieghorst.

Du råder ellers over en del teknisk stærke spillere?

»Det var svært at se mod HB Køge (skævt smil). Vi kan godt finde teknisk stærke spillere, der vil i 1. division. Se på HB Køge, deres spillere viste et udmærket teknisk niveau. Det handler om at finde de rette. Vi har spillere, der kan gøre det bedre, end de gjorde mod Køge, men der indsneg sig en nervøsitet, da det ikke fungerede. Derfor skal holdet have ros for at gøre det bedre i anden halvleg, både med og uden bold. Et point på en dag, da vi ikke var gode, er godkendt,« mente han.

Fem point efter fire runder i den næstbedste række efterlader AGF midt i tabellen.

»Jeg havde håbet på flere point på nuværende tidspunkt. Men jeg havde også håbet på, at vi kunne have spillet bedre, men det kommer vi til i fremtiden, selvfølgelig gør vi det,« forsikrede AGF-træneren, der står midt i det hele: mellem det gamle AGF og det nye.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.