VM-opfindelse spreder sig

Fodboldfans kommer til at se meget mere til sprayen, der blev berømt under VM.

Artiklens øverste billede
Spillerne skal holde sig bag linjen, som forsvindingssprayen markerer.

Sammen med mållinjeteknologien blev dommernes spray betragtet som en af de helt store, nyere opfindelser, der skulle introduceres for det globale publikum ved VM i fodbold i Brasilien.

Nu meddeler det spanske dommerforbund RFEF, at man har godkendt, at dommerne i landets to bedste rækker fra den kommende sæson kan benytte sig af sprayen.

Dermed er den spanske liga den seneste i rækken af flere store europæiske ligaer, der tager opfindelsen til sig.

"Skal ikke bæres som en håndtaske"

I sidste uge blev den godkendt til brug i Italiens bedste ligaer, omend den vil sandsynligvis komme i en anden form end spraydåsen, man så under VM.

"Vi har diskuteret de logistiske aspekter i det, for det er klart, at disse dåser ikke skal bæres som håndbagage," sagde Maurizio Beretta, præsident for forbundet, der styrer de professionelle ligaer, ifølge football-italia.net.

Det er også planen, at sprayen skal bruges i den kommende sæson af Champions League, Europa League samt Frankrigs to bedste rækker, Ligue 1 og Ligue 2.

England overvejer stadig

Den engelske Premier League overvejer også at indføre det nye dommerværktøj - dog ikke i den kommende sæson, forlyder det i britiske medier.

Sprayen har allerede i en årrække været brugt og testet til kampe i Brasilien og Argentina. Den er i løbet af årene blevet videreudviklet, og under sommerens VM fik den så sit internationale gennembrud, da Fifa besluttede sig for at dommerne kunne bruge den.

Formålet med sprayen er at holde spillerne i en vis afstand fra bolden, når der skal tages et frispark. Den hvide skum, der kommer ud af spraydåsen, forsvinder efter ca. ét minut.

Mållinjeteknologi er for dyr

Med hensyn til mållinjeteknologien, der også blev brugt under VM, er dennes udbredelse mere begrænset på grund af prisen.

Fifas præsident Sepp Blatter har udtalt, at Uefa ønsker at bruge teknologien til EM i 2016, og i Premier League er den allerede introduceret, men i Tyskland har klubberne netop af økonomiske årsager stemt imod at bruge teknologien.

Ifølge det tyske medie Der Spiegel ville det koste hver klub omtrent 750.000 euro (ca. 5,6 mio. kr.) at indføre systemet, der kræver både en chip i bolden og flere kameraer nær målet.

Til sammenligning koster den særlige spraydåse ca. 28 kr. Fifa indkøbte 320 dåser til det netop overståede VM.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.