Sådan "ser" blinde tilskuere VM

For første gang har Fifa opsat særlige lydsystemer på VM-stadioner. Målet er at udvide teknikken til den brasilianske liga.

Artiklens øverste billede
Ved hjælp af høretelefoner og særligt trænede kommentatorer får blinde tilskuere nu bedre mulighed for at følge detaljeret med i kampene under VM-slutrunden.

Dette års VM-slutrunde giver blinde tilskuere på stadion bedre mulighed for at følge kampene end tidligere.

Fifa har i samarbejde med Urece - en brasiliansk NGO - opsat særlige lydsystemer på stadioner med henblik på at give blinde en detaljeret fortælling af kampene. Det skriver det franske nyhedsbureau AFP.

"Man skal beskrive alt meget nøjagtigt: Atmosfæren på tribunerne, spillernes fysiske fremtoning, deres trøjer, farverne, og hvilke billeder der bliver bragt på storskærmene," fortæller en af kommentatorerne, den 23-årige journalist Eduardo Butter.

Aner ikke hvordan bænken ser ud

Som eksempel på, hvor lidt de blinde egentlig ved om, hvordan en fodboldarena tager sig ud, nævner han udskiftningsbænken. På et tidspunkt viste han en gruppe blinde rundt omkring banen på et stadion, og de var blevet overraskede over, hvordan udskiftningsbænken egentlig var udformet.

De særligt trænede kommentatorer arbejder altid i et hold af to, hvor den ene person kommenterer, og den anden holder øje med detaljer, som den kommenterende måske har overset. De skiftes undervejs i kampen til at kommentere og holde øje.

Deres beretninger bliver så videreformidlet via hovedtelefoner, som blinde udstyres med.

"Bedre end radioen"

30-årige Ali Herrera da Silva er en af de tilskuere, der nyder godt af servicen. Han er født blind, men fik dog 20 pct. af synet tilbage efter en øjenoperation.

"Det er bedre end radioen, hvor der er en masse reklamer og kommentatorer, der skriger "goooooooal!" i lang tid uden at beskrive, hvad der rent faktisk sker," fortæller han.

Kommentator Eduardo Butter fortæller da også, at det er hårdt at kommentere en kamp, fordi der ikke må holdes pauser undervejs. De blinde skal - nøjagtig som seende - kunne følge med i, hvor bolden er hele tiden.

"Det er udmattende og meget intenst," tilføjer han.

Vil udvide systemet

Systemet blev afprøvet med succes under EM 2012, og projektkoordinator Mauana Simas siger ifølge AFP, at man vil forsøge at få systemet implementeret på flere stadioner i Brasilien, således at holdene i landets bedste fodboldrække kan yde samme service.

Ca. 6,5 mio. brasilianere er synshæmmede i mere eller mindre grad.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.