Da Zinedin Zidane gav Marco Materazzi en skalle

Zidane var verdens bedste fodboldspiller fra slutningen af 90’erne til midten af 00’erne. Han vandt alt, hvad der var at vinde. Men karrieren sluttede brat, da han blev udvist af VM-finalen i 2006 for at nikke Marco Materazzi en skalle.

Artiklens øverste billede
Zidanes skalle gik verden rundt.

Det 18. verdensmesterskab i fodbold nærmede sig sin afslutning. 2006-udgaven af verdens største fodboldbegivenhed var blevet afholdt i Tyskland, og tyskerne havde imponeret alt og alle med deres minutiøse forberedelse af slutrunden. Men et billede fra slutrunden står over alt andet. Zinedine Zidane, der planter sit hoved i brystet på Marco Materazzi.

Materazzi på jorden

Det var et af de øjeblikke, hvor man som tv-seer ønskede, at man havde et tv, der viste hele banen og ikke bare producerens udsnit.

I det 108. minut af VM-finalen i 2006 mellem Frankrig og Italien fløjtede den argentinske dommer Horacio Elizondo for noget, der var sket uden for kameraet vågne øje. Da der endeligt blev zoomet ind lå den italiensk forsvarsspiller Marco Materrazzi og rullede i græsset.

Alt var kaos.

Elizondo havde ikke set, hvad der var sket. Tv-billederne viste, hvad linjevogteren og fjerdedommeren også havde set. Zinedine Zidane havde stanget Materazzi til jorden. Franskmænd og italienere stimlede sammen om Elizondo, der konfererede flittigt med sine kollegaer.

Zidane holdt sig selv væk fra balladen. Med et alvorligt ansigtsudtryk vidste han udmærket, hvad klokken var slået. Han begyndte at rette på anførerarmbindet på sin venstre overarm, mens italienerne gestikulerede voldsomt. Elizondo greb til sin baglomme, og op kom det røde kort.

Farvel Zidane

Efter lidt dialog med Elizondo forlod Zidane banen for sidste gang nogensinde. 10 minutter fra en straffesparkskonkurrence, der kunne have givet ham den mest mindeværdige afslutning på sin glorværdige karriere. På vej ud rakte fjerdedommeren hånden frem mod Zidane. Men franskmanden gik blot fra banen med blikket stift rettet mod jorden. Ikke engang den pokal, som han hævede mod den parisiske aftenhimmel otte år tidligere, ænsede han et blik.

Hvad der helt præcist skete mellem Zidane og Materazzi, ved kun de to. Efter en duel sagde Materazzi noget til Zidane, mens Zidane var på vej forbi den store forsvarsspiller. Pludselig vendte Zidane sig om, og plantede sit hoved i brystet på Materazzi, der faldt teatralsk til jorden.

Frankrigs sidste chance

Det aldrende franske mandskab havde flere af de store stjerner med, der havde spillet på det franske landshold, der var verdens ubestridte bedste omkring årtusindeskiftet. Fabien Barthez, Lilian Thuram, Patrick Viera og Zinedine Zidane var alle over eller tæt på 30 år.

Franskmændene skuffede fælt ved de to tidligere slutrunder. Ved VM i 2002 klarede Les Bleus sig ikke videre fra de indledende grupper, blandt andet efter et 2-0 nederlag til Danmark, og i 2004 ved EM-slutrunden i Portugal tabte holdet kvartfinalen til de senere græske europamestre.

Det var altså ved at være sidste udkald for den gyldne franske generation. Den største af dem alle – Zinedine Zidane havde allerede annonceret, at han stoppede efter VM 2006.

Frankrig startede også svagt i gruppespillet, og de kom kun videre med hiv og sving. Men i ottendedelsfinalen mod Spanien fandt holdet storspillet frem. Især Zidane trådte i karakter. Brasilien og Portugal blev også besejret på vejen til finalen.

Modstanderen i finalen blev Italien. Forberedelserne for støvlelandet havde langt fra været optimale, efter at Calciopoli-skandalen havde trukket tæppet væk under flere af de store italienske klubber og efterladt landet i fodboldmæssigt kaos. Italienerne viste styrke og besejrede blandt andet de tyske værter i semifinalen.

To outsidere i finalen

Finalen blev altså historien om det franske landshold, som alle havde dømt ude. Det var historien om italienerne, der var rystet af en af de største skandaler i fodboldverden.

Ikke desto mindre var det disse to mandskaber, der kunne gå ud af tunnelen på det olympiske stadion i Berlin den 9. juli 2006. Efter kun fem spillede minutter begik Marco Materazzi straffespark. Zidane scorede sit tredje mål i en VM-finale, da han med et frækt Panenka-skud satte bolden ind bag Buffon.

Der er ikke langt fra skurk til helt. Efter 19 minutter nåede Materazzi højest på et hjørnespark fra Pirlo, og han headede uhindret bolden i mål til udligning. Begge hold spillede til, men der kom ikke flere scoringer i de første 90 minutter eller den forlængede spilletid.

Med Zidane i omklædningsrummet fortsatte dramaet i straffesparkskonkurrence. David Trezeguet brændte franskmændenes andet spark, og da italienerne scorede på alle fem forsøg, var sagen klar.

En karriere sluttede i Berlin

Efter en af de mest vanvittige VM-kampe nogensinde var Italien verdensmestre for fjerde gang.  Det var historien om italienerne, der glemte alt om kaos i den hjemlige Serie A, og det var historien om fransk hold der voksede og voksede gennem turneringen.

Og så var det historien om en af de største spillere i hele fodboldhistorien, der fik den værst tænkelige afslutning på sin karriere. En karriere, der blandt andet indbragte et verdensmesterskab, et europamesterskab, to italienske mesterskaber, et spansk mesterskab, en Champions League titel, to udtagelser til Fifas VM All-Star hold, tre gange verdens bedste spiller, en plads på alle tiders all-star hold og en kåring som den bedste spiller i Champions League nogensinde.

Men det endte altså alene i omklædningsrummet under det olympiske stadion i Berlin.

Zidanes afsluttende skalle er endda blevet til en statue, der blev vist i Paris.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen