Danny Olsen tager gerne et ekstra ansvar i AGF

Topscoreren er tilbage på AGF’s hold efter karantæne. Klar til at dirigere igen.

Artiklens øverste billede
Danny Olsens betydning for AGF holdet har været stor i forårets første kampe. Foto: Gregers Tycho

Fire mål i fire kampe i sin nye klub.

Tilmed manden bag to yderligere mål til AGF. Masser af kilometer i benene. Første gang, at Danny Olsen ikke spiller for AGF: Et nederlag på 0-3 mod Esbjerg.

»Jeg spillede jo altså også, da vi tabte 2-5 til AaB,« siger Danny Olsen og affejer, at han skulle være specielt vigtig for AGF’s hold i et presset forår.

Tilbage i Farum

Midtbanespilleren, som det lykkedes AGF at lokke til byen, selv om han stod over for et forår med udsigt til medaljer i Superligaen med FC Midtjylland, er i aften tilbage i Farum, hvor han brugte et par sæsoner, inden han tog til Herning. Nu er han videre i en ny klub, hvor han og holdet har skullet forholde sig til en trænerfyring i vinterens løb.

Og så den der evigt lurende fare for at rykke ud af ligaen.

»Vi taber og vinder som et hold. Men jeg er glad for at være tilbage på holdet efter karantæne. Vi har et godt hold med mange spillere, der kan og skal tage et ansvar. Men jeg ved godt, at jeg skal tage et ekstra ansvar, og det er jeg parat til at gøre,« betoner han.

Studerede holdet

Fra tilskuerpladserne i seneste spillerunde kunne han se sine holdkammerater tabe med 0-3 hjemme mod Esbjerg. Og Danny Olsen lærte en hel del ved at sidde og studere sine holdkammerater.

»Når man spiller, får man ikke alt med. Nu kunne jeg bruge kampen til at se, hvad jeg kan gøre i fremtiden for at hjælpe holdet og mine holdkammerater. Mod Esbjerg kunne jeg se, at der var nogle, der havde en tendens til at hænge med hovedet lidt for hurtigt. På den måde kan jeg måske være med til at hjælpe. Lad os sige, at vi skulle komme bagud mod FC Nordsjælland, så er jeg ekstra opmærksom på de spillere, der går lidt ned, så det ikke ødelægger resten af kampen for dem, bare fordi vi kommer bagud. Den rolle vil jeg gerne påtage mig. Det handler om at tage et ekstra ansvar, og det har træneren bedt mig tage, fordi han tror på, at jeg er den rette til det,« forklarer Danny Olsen.

Det lyder næsten, som om du gerne vil være anfører?

»Jo, jeg vil da gerne prøve at være anfører i AGF. Det er et stolt hverv, som jeg også prøvede i FC Midtjylland. Men vi har en god anfører og vice-anfører. Men bliver der brug for mig, er jeg klar til det,« siger Danny Olsen.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.