Auri Skarbalius vil fælde sin gamle klub

Viborg-træner Auri Skarbalius mener, at de erfaringer, han har gjort sig i Brøndby, kan bruges i bundkampen.

Artiklens øverste billede

På søndag står Auri Skarbalius over for sin gamle klub, når han i spidsen for Viborg tager imod Brøndby i Superligaens 24. runde.

Det bliver en kamp med høj intensitet, lyder det fra Skarbalius, som gennem sin tidligere trænergerning i Brøndby føler, at han kan bruge de erfaringer både i kampen på søndag og i overlevelseskampen i resten af foråret.

- Det bliver en intens kamp, hvor begge hold gerne vil vinde. Vi kommer med en sejr i ryggen og vil gerne fortsætte den stime, mens Brøndby har noget at bevise efter deres kamp mod OB.

- Så det bliver en fysisk kamp fra start med to hold, der gerne vil frem, og så må vi se, hvad der sker, når kampen sætter sig, siger Skarbalius til Brøndbys hjemmeside.

Har en fordel

Litaueren kender flere af Brøndby-spillerne særdeles godt.

- Jeg har den fordel, at jeg jo kender nogle af spillerne. Jeg kender både deres styrker og svagheder, og det er selvfølgelig noget, jeg tager med i mine overvejelser.

- Men ellers har jeg ikke de store fordele, for der er jo kommet mange nye folk til i klubben, som jeg kun kender fra det, man kan se til kampe og i tv, siger han.

Erfaringer kan bruges

Sidste forår var Brøndby involveret i en nedrykningskamp, der først blev afgjort i sidste spillerunde. I denne sæson ligger Brøndby i den sjove ende af tabellen, hvor mange hold stadig er i fare for at rykke ned.

Skarbalius mener, at de erfaringer, han har gjort sig i Brøndby, kan bruges i den kommende periode.

- Jeg kan helt klart tage noget med mig fra sidste år. Jeg har oplevet de mekanismer, der opstår hos mennesker i både medgang og modgang.

- Som træner kan jeg derfor sætte fokus på bestemte ting hos både den enkelte spiller og hos holdet. Så ja, i en bredere forstand kan jeg sagtens trække på de erfaringer, jeg gjorde mig i Brøndby, mener Skarbalius.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.