Sportsøkonom: Det er kammerateri med DBU-fratrædelser

Når tidligere DBU-topfigurer godtgøres med millioner i fratrædelsesordning, så går det imod frivilligheden.

Artiklens øverste billede
Hvis man vil have en topjob i sportens verden, skal man tage det delvis af interesse, og derfor må lønnen for at være en en organisation som DBU være mindre end i erhvervslivet, mener sportsøkonom Troels Troelsen.

- Jeg synes, at det er kammerateri, og at det går ganske meget imod frivilligheden.

Meldingen er ikke til at tage fejl af hos Troels Troelsen, sportsøkonom ved Copenhagen Business School, da han hører, hvordan tidligere topfolk i Dansk Boldspil-Union (DBU) bliver lønnet i deres fratrædelsesordninger.

Først kom det frem, at DBU's tidligere formand, Allan Hansen, fik et engangsbeløb på 2,25 millioner kroner, som dækker over pension og konsulentbistand.

Interessen skal drive toppersoner

Og senest har den tidligere generalsekretær Jim Stjerne Hansen fået mere end 2,5 millioner kroner i fratrædelse efter at have stået i spidsen for fodboldforbundet.

- DBU er på en måde en ngo (ikke-statslig organisation, red.) og ikke en erhvervsvirksomhed, siger Troels Troelsen.

- Det kan godt være, at de ansatte i en organisation som DBU skal have ansættelseskontrakter, der skal være tæt på dem i erhvervslivet, men de skal også kun være tæt på.

Sportsøkonomen mener, at det skal være interessen og ikke lønningsvilkårene, der skal drive det for toppersoner inden for sportens verden.

To årsager

- Det har altid været sådan, at sporten lønner dårligt, fordi de, der arbejder i sporten, skal være der af to årsager. De skal selvfølgelig have noget for det, men de skal også være der, fordi de godt kan lide det, fastslår han.

- Lederne i sporten skal kunne affinde sig med, at man er knap så godt lønnet som i erhvervslivet, fordi det er anderledes. Det skal også gerne være noget, man gør, fordi man brænder for det.

Troels Troelsen forklarer, at man i bestyrelsen hos Danmarks Idrætsforbund har haft en stribe debatter om lønnen i forbundsbestyrelser og lønnen i det hele taget i bestyrelsesarbejde.

Ikke en karrierevej

- Der har man holdt meget igen med honorarerne i deres egne bestyrelser.

- Simpelthen fordi man ikke ønsker at sende det signal udadtil, at det er et arbejde. Det er en interesse, fordi man brænder for sporten og har lyst til at gøre det, siger sportsøkonomen.

Hvis det skulle komme dertil, at en toppost i en organisation som DBU skulle gå væsentligt ud over ens arbejdssituation, så kan det komme på tale, at man honoreres, lyder det fra Troels Troelsen.

- Men det skal som udgangspunkt ikke være en karrierevej, understreger han.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.