Randers må vente længere på Todd

Der går længere end forventet, før cheftræner Colin Todd igen er på bænken i Randers efter sin bypass-operation. Thomasberg fortsætter indtil videre.

Artiklens øverste billede
Randers-træneren Colin Todd.

Spillerne i Randers FC må vente længere end oprindeligt forventet på, at holdets cheftræner, Colin Todd, bliver så rask efter sin hjerteoperation, at han kan træne holdet igen og være med omkring superligakampene.

Da Randers FC 22. februar meldte ud, at Colin Todd skulle gennemgå en bypassoperation, skrev klubben i pressemeddelelsen, at den forventede, at Todd ville være tilbage på trænerbænken en måned senere. Det ser ikke ud til at ske.

Afventer lægedom

På spørgsmålet om, hvem er cheftræner, når Randers FC gæster Parken på søndag, svarer direktør Jacob Nielsen.

”Det forventer jeg, at Thomas Thomasberg er.”

”Vi konstaterede ikke, at det præcis var 30 dage, der ville gå. Vi var blevet stillet det i udsigt, men der er ikke noget nyt. Vi afventer lægerne. Colin Todd skal til nærmere undersøgelse, før vi kan sige noget helt konkret,” fortsætter Jacob Nielsen.

Uvist comeback

Han kan ikke sige, hvornår Colin Todd igen er på bænken i Randers.

”Jeg ved ikke, hvilke forventninger man kan have til sådan noget. Man kan have forhåbninger om, at han kommer sig over det, men det er så alvorligt et indgreb, at man skal have en vis tålmodighed, og det har vi haft fra begyndelsen,” siger Jacob Nielsen.

”Vi tager det løbende, og hvis Colin Todd er tilbage i næste uge, er det sådan, at det er. Hvis han først er tilbage om fire uger eller i sidste kamp 18. maj, er det sådan, at det er. Det er hverken resultaterne, mediernes opfindsomhed eller det arbejde, som bliver lavet fra spillere og trænere, der bestemmer det. Det er ene og alene lægernes beslutning,” fortsætter han uden at kunne komme det nærmere.

Fokus på næste kamp

Randers FC har fået to point i forårets første fire kampe, og holdet er som nummer 10 to point foran Viborg under nedrykningsstregen. Samtidig er fire ud af holdets næste seks opgør udekampe mod topholdene FC København, AaB og Esbjerg samt en hjemmekamp mod rækkens førerhold FC Midtjylland.

”Jeg er bekymret, hvis vi overhovedet ser seks kampe frem, for det skal vi ikke gøre lige nu. Vi har behov for at fokusere på næste kamp. Det er FC København, og jeg koncentrerer mig ikke om, hvem vi har om tre eller fire kampe,” understreger Jacob Nielsen.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.