Eriksen og Tottenham fik tæv af Arsenal

Christian Eriksen brændte en stor chance tidligt i kampen, da Tottenham tabte 0-2 til ærkerivalen Arsenal.

Artiklens øverste billede
Arsenals Tomas Rosicky sender bolden i nettet i kampen mod Tottenham.

Fodboldklubben Tottenham er færdig i FA Cuppen, efter at holdet lørdag tabte London-opgøret mod Arsenal i tredje runde.

Arsenal vandt 2-0 hjemme på Emirates Stadium efter en scoring i hver halvleg.

Kampen kunne have fået et andet forløb, hvis Christian Eriksen efter otte minutter havde forvaltet en stor chance efter fortjeneste, men Tottenhams danske spiller brændte på Arsenal-målmanden Lukasz Fabianski.

Lige og eksplosiv

Kampen var meget lige og eksplosiv i begyndelsen, og ikke mindst Arsenals vikarierende frontangriber, Theo Walcott, var tæt på i flere omgange.

Den engelske landsholdsspiller havde forladt sin sædvanlige plads på fløjen, fordi både Olivier Giroud og Nicklas Bendtner sidder ude med skader.

Efter en halv times spil kom Arsenal fortjent foran, efter at klubben havde tiltvunget sig overtaget.

Spanieren Santi Cazorla hamrede bolden i mål, efter at hjemmeholdet havde spillet Tottenham-forsvaret tyndt.

Spillede hele kampen

I anden halvleg gik det helt galt for gæsterne, da forsvareren Danny Rose blev overrumplet af Arsenal-veteranen Tomas Rosicky.

Tjekken stjal bolden fra modstanderen og løb ned og udplacerede Hugo Lloris i Tottenhams mål.

Der blev ikke scoret yderligere i kampen, hvor Christian Eriksen efter en udmærket første halvleg ikke fik sat sit præg på begivenhederne i de sidste 45 minutter.

Den danske landsholdsspiller blev dog på banen i hele kampen.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.