FCN-træner: Chelsea var klasser bedre end os

FC Nordsjællands træner Kasper Hjulmand var helt nede i kulkælderen efter 1-6-nederlaget til Chelsea.

Artiklens øverste billede
Kasper Hjulmand skulle have øretæven i London på afstand.

Det var ikke spor sjovt at være FC Nordsjælland-træner under 1-6-ydmygelsen på udebane til Chelsea. Men Kasper Hjulmand er sikker på, at han og holdet nok skal rejse sig og blive endnu stærkere.

- Chelsea gav den gas, de var en klasse bedre end os, det var alle tre hold i gruppen set over alle kampene, men vi har et pejlemærke nu, og det vil vi gå efter, siger Hjulmand til TV3+.

En ubehagelig følelse

Han var lidt trist umiddelbart efter kampen på grund af det store og smertefulde nederlag.

- Jeg skal lidt længere væk fra denne kamp, for jeg står med en ubehagelig følelse, efter at have lukket så mange mål ind. Vi er en lille klub, og før denne sæson havde ingen af vores spillere nogensinde spillet i Champions League.

- Vi fik nogle ordentlig stryg og hug, og vi er mast, færdige og langt nede lige nu, erkender Hjulmand.

Kommer til at være stærkere

Han vil kæmpe for, at FCN igen vil komme i Champions League, for holdet har lært meget af de seks kampe i gruppespillet.

- Vi glæder os til at være med her igen, det har været fantastisk at være med. Vi rejser os og kommer til at være stærkere, mener Hjulmand.

FCN-træneren har det ikke godt med, at holdet endte med fem nederlag og blot en enkelt uafgjort kamp. Og endnu værre lukkede FCN alt for mange mål ind - helt præcis 22 i seks kampe.

- Det har jeg det skidt med. Vi mangler en stor grad af fysik, hurtighed og kraft.

- Vi er vant til til at dominere kampene i Superligaen meget. Men vi er milevidt fra at kunne være med på dette niveau, siger Hjulmand.

Ritzau

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.