Ny Uefa-plan: 64 hold i Champions League

Samtidig vil det europæiske fodboldforbund at skrotte Europa League.

Artiklens øverste billede
Chelsea vandt tidligere på året Champions League og tjente omkring 450 mio. kr. Atletico Madrid, som vandt Europa League, tjente omkring 80 mio. kr.

Skrot Europa League og udvid Champions League fra 32 til 64 hold.

Den radikale ændring overvejer det europæiske fodboldforbund (Uefa) nu at gennemføre.

"Vi overvejer det. Vi vil tage en beslutning i 2014. Intet er afgjort endnu," siger Uefas præsident, Michel Platini, til den franske avis Ouest-France.

Løbende debat

Ifølge avisen drøfter Uefa lige nu at ændre formatet for de europæiske turneringer fra 2015.

Bliver overvejelsen til virkelighed, vil fem danske hold potentielt kunne kvalificere sig til Champions League.

"Der foregår en løbende debat for at afgøre, hvilken form de europæiske turneringer skal have mellem 2015 og 2018," siger Michel Platini.

Lever i skyggen

Mange har kritiseret Europa League, siden turneringen afløste Uefa Cup-turneringen i 2009, fordi den lever i skyggen af den meget mere lukrative Champions League.

Der er nemlig langt flere penge at hente for både Uefa og klubberne i Champions League end i "lillebror"-turneringen.

Det europæiske fodboldforbund tjente ifølge BBC i sidste sæson således, hvad der svarer til 7,4 mia. kroner mere på Champions League end på Europa League.

Bliver presset

Samtidig tjente engelske Chelsea omkring 450 mio. kroner på at vinde Champions League, mens Manchester United, som allerede røg ud i gruppespillet, tjente omkring 260 mio. kroner.

Til sammenligning tjente spanske Atletico Madrid knap 80 mio. kroner på at vinde den seneste Europa League, mens Fulham, som røg ud i gruppespillet, måtte tage til takke med omkring 20 mio. kroner.

Og Uefa bliver af de store klubber presset til at udvide antallet af hold i Champions League.

Ryster ikke

Ifølge Daily Mail truer en række storklubber med præsidenten for FC Barcelona, Sandro Rosell, med at skabe en udbryderturnering uden om Uefa, hvis det ikke sker.

Truslerne får dog ikke Uefa-præsidenten til at ryste på hånden.

"Det er et spørgsmål, som regelmæssigt bliver taget op. Jeg kan ikke se, hvordan det vil virke uden for Uefas rammer. Hvem skal dømme kampene? På hvilke stadioner skal de spille?" spørger Michel Platini.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.