Ronaldo kan sende City ud i ny CL-fiasko

Manchester City har skuffet fælt i Champions League for andet år i træk.

Artiklens øverste billede

Manchester Citys første forsøg i Champions League endte som en fiasko.

Og det ser ud til, at klubbens andet forsøg på at gå videre fra gruppespillet ender på nøjagtig samme måde.

Ude efter gruppekampene

Vinder City ikke aftenens hjemmekamp mod Real Madrid, vil det være andet år i træk, at den ambitiøse Premier League-klub ikke går videre fra gruppespillet.

- Jeg mener, at vi har små chancer for at gå videre, men det er vigtigt at gøre et godt stykke arbejde, siger City-manager Roberto Mancini.

City skal ud over en sejr over Real Madrid også slå tyske Borussia Dortmund på udebane i den sidste gruppekamp, og stadigvæk kan det vise sig ikke at være nok til at gå videre til 1/8-finalerne.

Andre resultater skal nemlig også flaske sig for City, der vandt det engelske mesterskab sidste sæson og i øjeblikket fører Premier League efter lørdagens 5-0-sejr hjemme over Aston Villa.

Ringer måske til politiet

Men aftenens spanske modstander er ikke Aston Villa, og Mancini er især nervøs over mødet med Real-stjernen Cristiano Ronaldo.

- Hvordan stopper vi Ronaldo? Måske ringer vi til politiet, joker Mancini.

- Jeg håber bare, at Ronaldo kan have en dårlig aften, for han er en topspiller, som kan score en eller to gange i hver kamp, og så er det svært, forklarer italieneren.

Mancini synes, Ronaldo har vist så flot spil det seneste års tid, at han er den rette mand til at blive kåret til verdens bedste fodboldspiller.

- Ronaldo fortjener at vinde prisen i år. Han scorede så mange mål sidste sæson, som hjalp Madrid med at vinde det spanske mesterskab foran FC Barcelona, påpeger Mancini.

Lettere opgivende

Mancini vurderer desuden, at Real Madrid er et af de bedste hold i verden, og at City ikke har de store chancer for at avancere.

Måske er Mancini opgivende for at opildne sine spillere, som er anderledes optimistiske.

- Sandheden er, at vi er nødt til at vinde, så vi går ud og vinder - uanset hvordan, siger City-angriberen Sergio Agüero.

- Vi skal vinde den kamp. Uanset det endelige resultat, så skal vi vise på banen, at vi ikke giver op, som vi også viste i den seneste kamp mod Ajax og alle kampe, vi spiller, pointerer argentineren.

Hos Real Madrid er der forundring over, at storholdet City er på vej ud af Champions League for andet år i træk.

- Det er en overraskelse for mig, at City næsten er ude af turneringen. Vi troede virkelig, at City ville være vores værste rivaler til at vinde gruppen, siger Real-profilen Sergio Ramos.

City ligger på sidstepladsen med blot to point i gruppe D. Ajax har fire point, mens Real Madrid har syv. Dortmund ligger nummer et med otte point.

Ritzau

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.