Se her Uefa: Kampen kan spilles om

I 1999 gav Fifa lov til at omspille en kamp, der havde samme mønster som Donetsk-kampen.

Det kollektive ramaskrig over Luiz Adrianos "antifairplayscoring" runger stadig i kongeriget, og Uefa afventer dommerens rapport for at se, om der skulle være en sætning, hvor ordene "Shakhtar", "Adriano" og "måske-knapt-så-smart-af-brasilianeren" indgår.

Imens vi venter, kan vi se på en situation fra 1999, der i den grad ligner gårsdagens tilfælde - dengang med en særdeles fair udgang.

Dennis Bergkamp i en duel mod Curtis Woodhouse i Arsenals kamp mod Sheffield United.

Arsenal - Sheffield United

Den 13. februar 1999 mødte Arsenal Sheffield United i FA Cuppen. Kampen blev spillet på det hedengangne Highbury.

Patrick Vieira bragte Arsenal foran i først halvleg, mens brasilianske Machelo udlignede - intet nyt under solen.

Men så opstod situationen, der - ganske som i Danmark - bragte fairplay på dagsordenen.

Lå skadet

Arsenal angreb ned mod den berømte "North Bank Stand". Sheffield Uniteds målmand, Alan Kelly, lossede bolden ud over sidelinje, fordi hans holdkammerat Lee Morris lå skadet på banen.

Da Morris kom på benene igen, indkastede Arsenals Ray Parlour bolden tilbage mod Alan Kelly.

Den sportslige gestus misforstod Arsenals nigerianske spiller Nwankwo Kanu, der snuppede bolden for øjnene af et chokeret publikum og afleverede den videre til Marc Overmars. Han lod sig rive med og scorede til 2-1 et kvarter før tid - kampens resultat.

Og så havde vi balladen. FCN - fairplay

Bittert øjeblik

På sidelinjen hoppede og dansede Sheffield United-manager, Steve Bruce, som havde han en myretue i underbukserne.

"Det mest bitre øjeblik i mit fodboldliv," sagde han efterfølgende.

"Kanu forstod ikke, hvad der skete, men vi havde alle en følelse af, at vi ikke havde vundet kampen på den rette måde, og derfor tilbød jeg, at den bliver spillet om," sagde Arsenal-mananger, Arséne Wenger, lige efter kampen.

En time senere havde det engelske fodboldforbund, FA, tilladt omkampen. Den beslutning skulle lige runde verdensforbundet, Fifa, men også dette organ gav lov til at spille igen.

Halv pris på billetterne

Beslutning var, at gule kort fra første kamp stadig skulle gælde. Arsenal satte prisen på billetter ned til det halve og ja - Arsenal vandt igen 2-1.

En omkamp har altså været på tale i en kamp, hvor man nærmest kan erstatte ordet "Arsenal" med "Shakhtar Donetsk" og "Sheffield United" med "FC Nordsjælland".

Se de tre mål fra Arsenal - Sheffield United

Kender du andre kampe, hvor fairplay er blevet brudt?

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.