Hjulmand tordnede: Det er en skandale!

FC Nordsjællands træner var rasende på Shakhtar Donetsk efter de absurde hændelser i 2-5 nederlaget.

Artiklens øverste billede
FC Nordsjællands træner Kasper Hjulmand.

Man kunne se og mærke det på ham. Helt tydeligt. FC Nordsjællands træner Kasper Hjulmand var rasende. Skarp i blikket og sine udtalelser, da han skulle kommentere de hændelser i tirsdagens Champions League, som, ifølge FC Nordsjælland, smadrede fodbolden forsøg på at skabe Fair Play.

»Jeg har set mange ting, men dette er en skandale. En ting er spillerens valg, men den måde det bliver fulgt op af andre handlinger bagefter er skandaløst,« begyndte Kasper Hjulmand.

Det hele begyndte efter 25 minutter. Ved et dommerkast midt på banen signalerede banens bedste spiller Willian helt tydeligt til Kasper Lorentzen, at han ville sparke bold en ned til målmand Jesper Hansen. Derfor stoppede Nordsjælland-spillerne forståeligt med at spille.

Usportslig optræden

Det gjorde Luis Adriano bare ikke. Han scorede!

»Først og fremmest er det spillerens valg. Dernæst bliver vi tudet ørerne fulde som trænere om respekt for spillet, modstanderne og reglerne. I min verden er det usportslig optræden, og derfor kunne et rødt kort til Luiz Adriano have været helt passende,« sagde Kasper Hjulmand.

Efter målet forsøgte Adriano at signalere over for de rasende Nordsjælland-spillere, at han ikke havde forstået situationen.

» Selvfølgelig gjorde han det,« sagde Kasper Hjulmand. Han var dog ikke færdig med at buldre mod Luiz Adriano. Da brasilianeren gjorde det til slutresultatet 4-2 i 2. halvleg, gik han amok i en jubelrus i et minut efter målet. Da viste han, ifølge Hjulmand, igen komplet mangel på situationsfornemmelse, for der var vel ingen grund til at træde i det? Det gjorde han også med sit brede grin og hånlige hilsner mod hjemmeholdets tilskuere, da han blev skiftet ud.

» Det er skærpende, at han efterfølgende, og da han bliver taget ud nærmest smager på det, som om det er god vin. Det vidner om en helt, helt gal moral,« mente Hjulmand.

Rasende på træner

Han var også rasende på Shakhtar Donetsks cheftræner Mircea Lucescu. Den skandaløse situation stoppede nemlig ikke ved 1-1 målet. Efterfølgende var Shakhtar Donetsks rumænske træner Mircea Lucescu helt fremme med tophuen. Det så ud til, at han signalerede til sin centrale midtbanespiller Fernandinho, at det ukrainske hold skulle lade Nikolai Stokholm score uhindret til 2-1 som kompensation, da kampen skulle begynde igen.

To-tre Shakhtar-spillere lod derfor den danske anfører løbe frit mod mål, men så kom det ukrainske skur af en midtbanespiller Taras Stepanenko i vejen og pillede bolden fra Stokholm.

»Jeg havde selv kaldt holdet ud og bedt dem om selvfølgelig at have givet et mål væk ved opgiversparket. Det havde jeg 100 pct. sikkert gjort,« sagde Kasper Hjulmand.

Han virkede opgivende i forhold til, at Shakhtar Donetsk skal have en straf for episoderne, men Hjulmand mente, at noget burde gøres.

»Jeg ved ikke, hvad en fair straf er, men man må slå ned på det, hvis man vil arbejde med Fair Play i fodbolden. Vi bliver som trænere tudet ørerne fulde om Fair Play. Om at vi ikke må stå med armen ude til siden, da det er et udtryk for manglende respekt for modstanderne og så videre,« sluttede Hjulmand.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.