Fransk landstræner går på hævntogt

Raymond Domenech var aldrig spillernes foretrukne. Nu svarer han igen i en bog.

Artiklens øverste billede
Domenech og Ribery giver hinanden hånden. Ikke med Riberys gode vilje, hvis man skal tro Domenech.

Da det franske fodboldforbund i 2004 ansatte Raymond Domenech til landstræner for en flok spillere med store egoer, fik det samme reaktion som Diet Coke og Mentos.

Et stort spruttende vandfald af eder, forbandelser, oprør og mut mytteri.

Hans træningsmetoder og mandskabsbehandling var mildest talt kontroversiel.

Raymond Domenech og Patrice Evra. "No lost love" som man siger på engelsk.

Domenechs fascination for astrologi gjorde, at han lænede sig op ad spillernes horoskoper, når han udtog dem. Han mente f.eks., at personer født i skorpionens tegn var særligt problematiske at arbejde sammen med. Det var synd for Robert Pires, der på det grundlag ikke kom med til VM i 2006.

Udeblevne resultater

Oprøret ulmede og da resultaterne begyndte at udeblive, brød det ud i lys lue.

I pausen af en kamp mellem Mexico og Frankrig under VM i 2010 kaldte Nicolas Anelka Domenech "en beskidt søn af en luder". Anelka blev sendt hjem dagen efter.

Så gik andre spillere i direkte mytteri mod Domenech. Franck Ribery og Patrice Evra stod bag en strejke, og det hele blev en masse rod og gråd og tænders gnidsel, samt et tidligt exit fra slutrunden i Sydafrika.

Fyret

Efter slutrunden blev Raymond Domenech fyret, og nu har han haft tid til at skrive en bog om, hvordan han opfattede situationen.

Ifølge Aftonbladet kalder han spillerne for "idioter", og Anelka "forgiftede truppen" med sin optræden i 2010.

Ribery opførte sig som en diva.

Domenech og Ribery

"Når jeg forsøgte at takke ham, pustede han sig op og sagde 'rør mig ikke'. Jeg kunne have hængt ham fra loftet," skriver Domenech i sin bog "Tout seul" - "Helt alene".

Arrogante Benzema

Sami Nasri "taler før han tænker" - hvilket der kan være noget om, da Manchester City-spilleren for tiden afsoner karantæne fra de franske landshold, da han overfusede en journalist efter en landskamp. Karim Benzema kaldes "arrogant".

Domenech har dog også positive ord om nogle af spillerne. Zinedine Zidane roses for sin "autoritet og lederevner", og Lilian Thuram for sin "ærlighed".

Bogen er baseret på Domenechs dagbog blandt andet fra slutrunden i 2010.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.