Hjulmand har regnet Shakhtars forsvar ud

FCN's træner har regnet ud, hvordan hans spillere kan komme til at skabe masser af chancer mod Shakhtar.

Artiklens øverste billede
Kasper Hjulmand, træner for superligaholdet FC Nordsjælland.

FC Nordsjælland har generelt haft svært ved at skabe målchancer i Champions League, men det kan måske ændre sig i tirsdagens møde med Shakhtar Donetsk i Parken.

Selv om det ukrainske storhold ikke giver mange chancer væk, så har træner Kasper Hjulmand læst godt op på Shakhtar, der i september slog FCN med 2-0 i Donetsk i den første kamp i gruppe E.

- Da vi mødte dem sidste gang, havde vi otte-ni situationer, hvor vi skulle være kommet til chancer. Vi kom kun til én.

- Men vi ved, hvor der er plads, og hvad der skal gøres.

- Det drejer sig om, at man inden for et eller to sekunder vælger den rigtig løsning, for ellers er situationen overstået. Så vi skal vælge rigtigt i morgen, siger Kasper Hjulmand.

Tirsdagens modstander topper gruppe E med syv point, og Shakhtar er også godt kørende i den hjemlige turnering. Men efter 15 sejre i træk tabte holdet i weekenden for første gang, da de blev slået 0-2 af Arsenal Kiev.

Møder I et hold i krise?

- De er i dyb krise. 15 sejre og et nederlag - og så er der scoret 10 mål imod dem. Det kører ikke så godt for dem, siger Hjulmand med dyb ironi.

- Jeg har set kampen, og de får et rødt kort imod sig og forsøger at jagte en scoring. Modstanderen scorer så til 2-0 til allersidst.

- De er ikke i nærheden af at være i krise, og de er måske den største favorit til at gå videre fra puljen, siger FCN-træneren.

Nordsjællænderne har et enkelt point på sidstepladsen i gruppe E. Juventus har seks, mens Chelsea og Shakhtar topper gruppen med syv point.

Ritzau

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.