Hele verden jubler: For Zlatan da
Fire gange scorede Zlatan Ibrahimovic mod England. Det sidste mål var...
Ja, det er sjældent, at man bliver ordløs efter at have set et fodboldmål, men Zlatan Ibrahimovic skrev sig ind i fodboldens verdenshistorie onsdag aften, da han saksesparkede bolden i mål i kampens overtid mod England.
Den geniale svensker lurede, at målmand Joe Hart var kommet lidt for langt ud af målet. Hart blev derfor nødt til at nikke til en ballonbold. På billederne kan man se, at Ibrahimovic hurtigt vurderer målets placering, vender sig efter bolden, som er på vej i en blød bue hen over hans hoved. Uden at slippe bolden med øjnene saksesparker han fra omtrent 30 meters afstand bolden hen over hovedet på Joe Hart, der - småluntende tilbage mod mål - blot kan se bolden ryge direkte i kassen.
Kunststykket fik den svenske kommentator til at gå op i limningen.
"Ibrahimovic, kan han lave fire mål? Ja det er ikke helt utænkeligt. OG DET SKER. DER ER SCORET, DER ER SCORET. DET ER DET VILDESTE, JEG HAR SET. DET KAN IKKE PASSE," råbte den eksalterede kommentator.
Scoringen fik Twitter til at koge, og reaktionerne gik verden over.
Ibrahimovic' scoring var endda hans fjerde i kampen, der endte 4-2. Inden Zlatan-showet for alvor tog fart, havde de engelske fans råb "You're just a shit Andy Carroll" efter svensker med slet skjult hentydning til den engelske angriber Andy Carroll, der måske ligner svenskeren på hårpragten, men bestemt ikke på fodboldevnerne.
Det fik The Independents Sam Wallace til at skrive "Sensationelle Ibrahimovic spillede videospil med engelske børn" og "Som et modsvar til de engelske fans sang - som dog var med et glimt i øjet - var saksesparket, som Zlatan Ibrahimovic scorede i aftes, oppe der med de allerbedste. Og de andre tre var heller ikke dårlige."
Da vi ikke kan få nok af det målet, får I her to udgaver. Et fra hver side af stadion. Gør dig selv den tjeneste at se begge udgaver.
Har du links til andre vilde Ibrahimovic-mål?