Dortmund-japaner skifter til Manchester United

Manchester United køber Shinji Kagawa af Borussia Dortmund til en pris i omegnen af 150 millioner kroner.

Artiklens øverste billede
Shinji Kagawa har haft stor succes i sine to sæsoner hos de tyske mestre fra Dortmund.

Selv om EM står for døren, og Premier League for længst er slut, holder de ikke sommerferie i Manchester United endnu.

Klubben offentliggjorde tirsdag, at man er nået til enighed med Shinji Kagawa om en aftale, og hvis ellers japaneren består lægetjekket og får sin arbejdstilladelse, skifter han fra Borussia Dortmund.

23-årige Kagawa kom til Dortmund fra en japansk andendivisionsklub for sølle 350.000 euro (2,6 millioner kroner) for to år siden og har scoret 21 mål i 49 ligakampe.

Pris: 126 mio. kr.

Han har været med til at vinde to mesterskaber og har i foråret vist sig at være en fuldgod erstatning for det skadede stortalent Mario Götze.

Derfor har Manchester United angiveligt måttet slippe 17 millioner euro (godt 126 millioner kroner) for at lade Kagawa slippe fri af kontrakten med Dortmund. Han var ellers bundet til den tyske mesterklub indtil sommeren 2013.

Kagawa skal først have overstået fredagens VM-kvalifikationskamp mod Jordan, før han kan begynde at pakke flyttekasser.

Ritzau

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen