Svenskerne er vilde med AaB's mestertræner

De svenske landsholdsstjerner er glade for Erik Hamréns stil og engagement i EM-lejren

Artiklens øverste billede

Det er ikke kun i den danske superligaklub AaB, at den svenske træner Erik Hamrén har skabt sig et stort navn.

Næsten to år inde i sin karriere som svensk landstræner får manden, der i 2008 gjorde den aalborgensiske klub til dansk mester, ros i den svenske EM-lejr, hvor spillerne er glade for landstrænerens facon og træningsøvelser.

- Sammenlignet med tidligere er der betydeligt bedre tempo på træningerne, siger angriberen Markus Rosenberg til Aftonbladet.

Mere udadvendt

Rosenberg har været væk fra landsholdet i halvandet år og har blot deltaget i fire træninger under Hamrén. Alligevel mener han at kunne mærke en klar forskel.

Samme toner kommer fra rutinerede Kim Källström, der spillede flere slutrunder og deltog i adskillige træningslejre under Hamréns forgænger, Lars Lagerbäck.

- Erik er en meget mere verbal og udadvendt person, end Lasse (Lagerbäck, red.) er, siger Kim Källström til Aftonbladet.

- Der er mere fart på træningerne og meget mere engagement fra Eriks side, lyder det fra midtbanespilleren.

Under Erik Hamrén er det svenske landshold gået væk fra flere årtiers faste 4-4-2-system for i stedet at spille et mere flydende 4-2-3-1.

Populær facon

Med EM-kvalifikation i første hug har det tilsyneladende ikke været til skade for resultaterne, men den største revolution er altså Hamréns facon i forhold til den mere tilknappede forgænger.

- Det handler dels om træningsøvelserne, dels om, at Erik er over os hele tiden, han er her og der og påpeger straks, hvis tempoet går ned. Sådan gjorde Lasse ikke, siger Markus Rosenberg.

Sverige åbner EM den 11. juni mod værtsnationen Ukraine. De to øvrige modstandere er England og Frankrig.

Ritzau

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.