Torres vil belønne landstrænerens tillid

Fernando Torres er taknemmelig for, at han kommer til EM, selv om målene har været få.

Artiklens øverste billede
Fernando Torres har ikke scoret mange mål for Chelsea i denne sæson. Her fejrer han dog en sjælden scoring mod Barcelona i Champions League-semifinalen. Foto: Andres Kudacki/AP

Den spanske angriber Fernando Torres var den store helt, da Spanien for fire år siden vandt EM-titlen i Wien.

Torres scorede sejrsmålet i finalen, da Spanien vandt 1-0 over Tyskland, men siden er målene langt fra kommet let fra den hurtige forwards fødder.

Den permanente målkrise, han har befundet sig i, siden han for halvandet år siden skiftede fra Liverpool til Chelsea, har endda truet hans plads i den spanske EM-trup.

Ikke mindst da han tidligere på året blev droppet til det spanske landsholds venskabskamp mod Venezuela.

Kandidat til at starte

Men Torres var med, da landstræner Vicente del Bosque præsenterede sin landsholdstrup, og nu er den 28-årige opsat på at gengælde den tjeneste med en stor præstation i Polen og Ukraine.

- Jeg blev tidligere på året udeladt fra truppen, og det var hårdt. Jeg begyndte at forstå, at det var alvorligt, fordi jeg ikke fik meget spilletid i min klub, og at hvis det fortsatte, så ville jeg ikke komme med til EM, siger Fernando Torres ifølge Reuters.

Eftersom målmageren David Villa ikke nåede at blive EM-klar efter sit benbrud i december, er Torres endda en hed kandidat til at starte på banen, når Spanien den 10. juni møder Italien i den første slutrundekamp.

Mere spændt end første gang

- Vicente del Bosque har vist mig tillid, og nu må jeg vise ham, at jeg er klar til at spille, når han har brug for mig. Jeg håber at kunne give mit bedste.

- Når man har været ude af truppen og så kommer tilbage, er man mere spændt, end man var den allerførste gang, siger Fernando Torres.

Den tidligere Atlético Madrid-spiller er noteret for 27 scoringer i 91 landskampe for Spanien, som han har hjulpet til både EM- og VM-titlen.

Ritzau

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.