Landstrænerens fantastiske historie

Prandelli tvang sine stjerner til at besøge et fængsel og træne på en konfiskeret mafia-ejendom.

Artiklens øverste billede

Da Cesare Prandelli blev ny italiensk landsholdstræner efter Marcelo Lippi i august 2010, må han have haft det som om, at han overtog et fallitbo. Han vidste ganske enkelt ikke, om han ville kunne finde noget af værdi på holdet.

I juli 2010 var italienerne i chok over fiaskoen ved VM i Sydafrika, hvor kampen om trofæet endte efter bare tre kampe med nederlaget til Slovakiet. Det var et tydeligt bevis på, at italiensk fodbold har meget svært at fostre nye talenter på landsholdet.

Ingen italienere

Netop den problematik har også de italienske klubber været med til at bidrage til. Inter vandt godt nok både det italienske mesterskab og Champions League, men det var med 11 udenlandske spillere på banen.

Ikke en eneste spiller fra Inter blev udtaget til det italienske landshold til stor skuffelse for selv de mest erfarne spillere.

”Det ser det ud til, at vi kommer til at kæmpe for at kvalificere os til EM,” har Gianluigi Buffon tidligere sagt. ”Det kommer til at tage os mere end to år at komme ud af det her spillerdødvande.”

Der var udbredt pessimisme, og Cesare Prandelli var usikker på, om han overhovedet skulle sige ja tak til jobbet.

”Arbejdet med at genopbygge landsholdet skræmte mig ikke som sådan,” har Prandelli sagt. ”Men i en alder af 53 år følte jeg mig for ung til ikke at komme ud på banen og træne spillerne hver dag. Jeg spurgte mig selv, hvad jeg skulle få tiden til at gå med i ugerne og månederne mellem landsholdskampene.”

Hvis ikke Prandellis forhold til Diego Della Valle, der ejer Fiorentina, havde været så dårligt efter fem år i fodboldklubben, så havde Prandelli nok takket nej til jobbet som italiensk landsholdstræner.

Troen er tilbage

I dag er han allerede bragt noget af den tidligere tillid tilbage til holdet, og der er atter entusiasme at spore. Det skyldes uden tvivl, at han er kommet sejrrigt ud af samtlige kvalifikationskampe til EM.

“Jeg indså, at mit vigtigste mål til at starte med ikke var resultaterne i sig selv. Jeg vidste ikke hvornår, eller om vi ville begyndte at vinde kampe igen, men jeg vidste at jeg som det første måtte bringe landholdet tæt på italienerne igen.”

Landsholdet har tidligere haft et noget anstrengt forhold til pressen og til offentligheden, og spillerne på holdet har tit fået hård medfart i medierne.

Derfor forlangte Prandelli også som noget af det første af sine spillere, at de gjorde sig mere tilgængelig for offentligheden.

”Vi er meget privilegerede,” sagde han. ”At nogen kommer hen, og beder om at få en autograf, kan ikke være til besvær.”

Besøgte fængsel

Dernæst lagde han fokus på solidaritet. Han tog spillerne hen til et fængsel i Firenze, hvor de mødte de indsatte. Han satte også spillerne til at træne i Calabria, der er kendt som et tilhørssted for den italienske mafia.

”Der er ting, som vi som hold kan gøre for at hjælpe folk i svære situationer,” sagde Prandelli. ”Vi ønsker alle at tage afstand til mafiaen og fokusere på, at landet er på vej videre mod nye tider."

Spillerne har fulgt Prandellis idealer – ikke bare på banen, men også udenfor. For at kunne gøre sig fortjent til at bære den blå-hvide trøje, er der et krav om, at spillerne overholder det etiske kodeks, som træneren arbejder ud fra.

Hvis ikke spillerne gør det, bliver de straffet, og det betyder, at de i en periode ikke bliver udtaget til kampe. Det er noget som Mario Balotelli, Daniele De Rossi og Pablo Osvaldo kan tale med om, da de alle har lavet forseelser uden for banen.

Prandellis indstilling til det at være træner, er anderledes, end man er vant til i Italien, men det har til gengæld også givet ham prisen som året bedste træner to år i træk i den italienske serie A.

For træneren er det, som sker uden for fodboldbanen lige så vigtigt, som det, der foregår på banen.

Hele Italiens sympati

Den devise levede han også efter, da hans kone Manuela fik kræft og døde den 26. november 2007 efter flere års kamp mod sygdommen.

”Det var afslutningen på en kamp, der varede otte år,” har Prandelli sagt. ”Hun blev først diagnosticeret med en knude i brystet. Umiddelbart lod det til, at det var lykkedes at fjerne kræften ved en operation, men to år senere vendte den tilbage – endnu værre end tidligere. Jeg tog hende med til læger overalt i Europa – bl.a. i Paris, hvor specialisterne gav os håb om, at hun kunne helbredes. I lang tid gik det fremad, men så fra den ene dag til den anden, vendte situationen.”

“I foråret 2007 havde kræften spredt sig til hendes lever, og fra den dag kæmpede Manuela en kamp mod forfærdelige smerter.”

Hele Italien sympatiserede med Prandelli, da han i sommeren 2004 måtte holde pause i Roma for at være hos sin kone på et kritisk tidspunkt i sygdommen.

”Flere var overraskede over min beslutning, men det var en beslutning, som jeg tror alle normale mennesker ville have truffet, hvis deres økonomi tillod det. Men på den anden side er fodbold en sport, hvor det normale frygtes.”

Har fundet livsglæden

Prandelli – eller Claudio som han blev kaldt, da han som ung spillede for Cremonese – mødte Manuela over en kop varm kakao på en café, da de var store børn. Han kom fra Orzinuovi – en lille by på bare 13.000 indbyggere, der ligger mellem Brescia og Cremona. Hun kom fra en lille landsby i nærheden.

“Vi var gift i 25 år, og i al den tid har vi kun skændtes en enkelt gang. Det var over en tennisketsjer. Hun opfostrede vores børn, og hun var min fortrolige i alt – stort som småt.”

Prandelli siger, at Gud har givet ham styrken til at komme sig over sorgen. Han er troende, men det er normalt ikke noget, han skilter med. Hans tro udspringer fra barndommen, hvor han spillede fodbold på baner, der tilhørte de lokale kirker.

Fem år senere er mindet om Manuela stadig stærkt, men han har atter fundet livsglæden. Dette skyldes bl.a. at han har fået en ny kæreste for ifølge Prandelli er det vigtigste i livet kærligheden og det vigtigste mål er at være lykkelig.

Marco Ansaldo er fodboldskribent ved den italienske avis La Stampa.

Denne artikel er bragt i samarbejde med et europæisk netværk af sportsmedier.

Netværket er opstået på initiativ af det velanset britiske medie The Guardian og består et medie fra hvert af de deltagende lande i Euro2012.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.