Brøndby-boss vil ikke købe stort ind

Brøndby har allerede sagt farvel til fem spillere, men derfor skal der ikke købes stort ind.

Artiklens øverste billede
Mike Jensen forlader formentlig Brøndby i sommerens transfervindue. Arkivfoto: Francisco Seco/AP

Brøndby har meldt ud, at de siger farvel til fem spillere, der ikke får forlænget deres kontrakter. Det efterlader dem med blot 14 markspillere i førsteholdstruppen og 19, hvis man tæller Daniel Norouzi, Dario Dumic, Brent McGrath, Franck Semou og Mathias Larsen fra A Talenttruppen med.

Hvis man dertil lægger, at Martin Bernburg er kronisk skadet, mens Michael Krohn-Dehli og Mike Jensen formentlig forlader klubben i løbet af sommeren, har man en historisk smal Brøndby-trup i både kvalitet og kvantitet.

Det kan lægges oveni, at klubben blot sluttede på niendepladsen i sæsonen 2011/12 - efter kun ni sejre i 33 kampe.

Klubbens direktør Jan Lockhardt har meldt ud, at der ikke kommer markante forstærkninger udefra, fordi der simpelthen ikke er økonomi til det, og derfor regner Ole Bjur også primært med at styrke holdets bredde. Primært nedefra.

- Lad os slå fast med det samme, at vi ikke bliver ekstremt aktive i dette transfervindue. Det har vi ikke økonomi til. Vi har ikke penge til at betale det helt store i transfers, og derfor kigger vi også på transferfrie emner, selv om jeg også vil understrege, at en kontraktfri spiller ikke nødvendigvis er billigere, da han kan have nogle krav i form af løn og sign-on-fee. Vi ser på den samlede økonomi i en spiller.

Talenter rykker op

- Vi har et par spillere nedefra, der bliver seniorer og som allerede har snuset til førsteholdet (René Joensen og Jannik Skov Hansen red.), og så har vi en forventning om, at Daniel Norouzi og Dario Dumic fra A Talenttruppen vil komme endnu mere med på holdet. Derudover har vi Patrick Olsen og Frederik Holst, der stadig har et år tilbage på U/19-holdet, men som også kan komme til at spille en rolle i den kommende sæson, siger Ole Bjur til tipsbladet.dk.

Brøndbys fokus på spillere af egen avl betyder dog ikke, at de ikke er på udkig på transfermarkedet. Ole Bjur leder som altid efter den rigtige spiller til den rigtige pris, og det vil primært være i forsvaret og på den defensive midtbane, han kigger. For Jan Frederiksen, Mikael Nilsson og Oluwafemi Ajilore efterlader sig naturligvis et hul.

- Vi skal selvfølgelig sørge for at have spillere nok, men vi skal ikke have helt så mange spillere i næste sæson. Defensivt kunne vi godt antalsmæssigt være bredere, end vi er. Så det er primært i vores fireback-kæde og på den defensive midtbane, vi kigger. Der kunne selvfølgelig også være en interessant angriber, der pludselig blev en mulighed, og så vil vi selvfølgelig slå til, hvis prisen er rigtig. Vi er meget bevidste om, hvad vi kigger efter, og hvor vi gerne vil styrke holdet, og så må vi se, hvad det ender med, siger Bjur.

Leveret af tipsbladet.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.