I legendes fodspor ved et tilfælde
Theo Walcott var det store håb i 2006, siden fik han et legendarisk rygnummer i Arsenal.
Theo Walcott havde ikke spillet et eneste minut for Arsenal, da Sven-Göran Eriksson udtog ham til landsholdet i maj 2006.
Med sine (dengang) 17 år og 75 dage blev han den yngste spiller nogensinde på landsholdet.
Ljungbergs nummer var taget
Eriksson udtog også Walcott til verdensmesterskaberne samme år, men fløjen fik ikke et eneste minut på banen i Tyskland, hvor slutrunden blev afholdt.
Han spillede med trøjenummer 32 i de første to sæsoner af Arsenal, før han fik lov til at vælge et nyt og lavere nummer.
”Jeg havde udset mig nummer 8. Det var Freddie Ljungbergs gamle nummer – et rigtigt fløjnummer."
Valgte det laveste
Men der var dårligt nyt til Walcott: nummeret var allerede givet til Samir Nasri.
"På det tidspunkt vidste jeg ikke engang, at der var skrevet kontrakt med ham. Så jeg spurgte i stedet, hvilke muligheder der så var tilbage. Jeg kunne få 23, 19 eller 14. Uden at tænke over det, sagde jeg, at jeg ville tage nummer 14, fordi det var det laveste."
Og det var, som nogen måske ved, Thierry Henrys gamle nummer.
Artiklen er skrevet af fodboldskribent ved The Guardian, Sachin Nakrani. Under sommerens EM-slutrunde kan du følge Sachin Nakrani på Twitter.
Denne artikel er bragt i samarbejde med et europæisk netværk af sportsmedier.
Netværket er opstået på initiativ af det velanset britiske medie The Guardian og består af et medie fra hvert af de deltagende lande i Euro2012.