City mestre efter utroligt drama

Da overtiden begyndte, var Manchester City bagud med 1-2 til Queens Park Rangers.

Artiklens øverste billede

Efter et kæmpe drama blev Manchester City søndag engelsk mester i fodbold for første gang i 44 år.

Klubben var ved at smide titlen til lokalrivalen Manchester United, men mål i overtiden af Edin Dzeko og Sergio Agüero vendte 1-2 til en 3-2-sejr hjemme over Queens Park Rangers.

Førte ved pausen

Manchester United, som lå til klubbens 20. mesterskab, må nøjes med andenpladsen efter en 1-0-sejr ude over Sunderland.

City og United havde begge 86 point før den afsluttende kamp, men eftersom Citys målscore var otte mål bedre, kunne City i realiteten sikre mesterskabet med blot en lille sejr over QPR.

Manchester City førte da også 1-0 ved pausen på det mål, som Pablo Zabaleta scorede efter 39 minutter.

Stor forløsning

På det tidspunkt havde Wayne Rooney bragt Manchester United foran 1-0 i kampen i Sunderland, så målet var en stor forløsning for det nervøse City-mandskab.

Tidligt i anden halvleg vendte kampen fuldstændig på hovedet, da Djibril Cissé udlignede for Queens Park Rangers.

Kort tid efter begik den tidligere Manchester City-spiller Joey Barton en af de handlinger, der har stemplet ham som en utilregnelig spiller.

Bartons albue

Barton stak en albue op i hovedet på Citys Carlos Tevez, og efter at have modtaget et direkte rødt kort kørte Barton sit knæ op i ryggen på Sergio Agüero.

Stik imod forventning var det QPR, der kom på måltavlen, da Jamie Mackie midt i anden halvleg headede udeholdet foran 2-1.

Manchester City pressede som vanvittige og havde adskillige chancer efter indskiftningerne af angriberne Mario Balotelli og Edin Dzeko.

Sergio Agüero fik et forsøg afværget på målstregen, og i overtiden fik Edin Dzeko udlignet til 2-2.

Og så til allersidst brød Sergio Agüero igennem og sørgede med 3-2-scoringen for, at tårer blev vendt til jubelscener på Etihad Stadium i Manchester.

Thomas Sørensen på mål

Trods nederlaget bliver Queens Park Rangers i Premier League, mens Bolton rykker ned efter 2-2 ude mod Stoke med Thomas Sørensen i målet.

Nicklas Bendtner havde håbet at få en afgørende fod med i den engelske mesterskabskamp, men danskeren var end ikke med i Sunderland-truppen til kampen mod United.

Angriberens lejemål hos Sunderland slutter, og klubben er ikke interesseret i at købe ham, hvorfor turen foreløbig går tilbage til Arsenal, der ejer Bendtner.

Anders Lindegaard var heller ikke med i Manchester Uniteds trup.

Ritzau

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.