"Tømrer" fortsætter i Silkeborg
Veteranangriber forlænger kontrakten med superligaklubben Silkeborg frem til nytår.
Henrik "Tømrer" Pedersen og Silkeborg IF har forlænget aftalen med hinanden, så veteranangriberen tørner ud for superliga-klubben frem til 31. december 2012.
- Jeg bliver jo ikke yngre, så det selvfølgelig skulle det lige tænkes igennem. Men lysten er det altoverskyggende, og den fandt jeg rimelig hurtigt ud af, at jeg stadig har.
Lysten er der
- Så hovedårsagen er, at lysten til at træne og spille kampe stadig helt i top, siger Henrik "Tømrer" Pedersen i en pressemeddelelse.
Cheftræner Troels Bech er glad for den nye aftale med angriberen, han kalder en ambassadør for klubben.
- Henrik har jo igennem hele denne sæson - og i særdeleshed i efteråret - spillet fast, og samtidig været en spiller, der har været med til at binde flere ting sammen for os.
Ikke ebbet ud
- Og jeg ved jo ikke, om det kan fortsætte på den måde, som det var sidste efterår, men det forløb Henrik har haft i Silkeborg IF, det er ikke ebbet så meget ud endnu, at vi ønsker at stoppe det, siger Troels Bech.
I 258 kampe for Silkeborg er Tømrer noteret for 95 mål.