Cruyff langer ud efter Barca-kritikere

Johan Cruyff mener, FC Barcelona er i stand til at spille med om fire titler.

Artiklens øverste billede

FC Barcelona tabte skuffende til Getafe i weekenden, men det betyder ikke, at de spanske mestre er ude af kampen om mesterskabet.

Det mener den tidligere Barcelona-træner Johan Cruyff, som stadig ser catalonierne som kandidater til at vinde den hjemlige liga.

- Der er fire titler i spil i denne sæson, og Barcelona har ikke tabt nogle af dem endnu.

- Jeg ved ikke, hvorfor nogle mennesker er så besatte af at afskrive Barcelona, siger Johan Cruyff.

Alt er blevet overdrevet

Getafe vandt lørdag 1-0 hjemme over Barcelona, mens Real Madrid samme aften slog Atlético Madrid med 4-1. Men det ændrer ikke det store, vurderer 64-årige Johan Cruyff.

- Alt er blevet overdrevet. Det ser ud til, at de fleste mennesker ikke kender Barcelonas kvaliteter. Det går ikke dårligt, bare fordi holdet har tabt en kamp, understreger Johan Cruyff.

Nederlaget til Getafe var Barcelonas første liganederlag i denne sæson. Barcelona er seks point efter Real Madrid i Primera Division efter 13 kampe.

Johan Cruyff vandt fire spanske mesterskaber i træk som træner for Barcelona fra 1991 til 1994.

Ritzau

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen