Problembarn udvist i topkamp

Manchester City tabte point for kun anden gang i den engelske Premier League.

Artiklens øverste billede

Daniel Agger spillede hele kampen for Liverpool, som søndag hjemme på Anfield fik 1-1 mod Premier Leagues førerhold fra Manchester City.

For gæsterne var det blot tale om sæsonens andet pointtab i 13 kampe, men City kan trøste sig med, at der er fem point ned til Manchester United på andenpladsen.

Balotelli udvist

City måtte afslutte kampen med en mand i undertal, efter at indskiftede Mario Balotelli blev vist ud for to gule kort, så det ene point lever de formentlig fint med under omstændighederne.

Både Liverpool og City havde chancer for at vinde til sidst med gode chancer, men begge mandskaber måtte se forsøg reddet på stregen.

Efter en lidt tam åbning på kampen, hvor det var svært at få øje på målchancer, så skete der noget mod første halvlegs slutning.

David Silva og Sergio Agüero var som så ofte før de farligste spillere for City, og Silva var også manden bag kampens første mål.

Perfekt hjørnespark

Spanieren sendte efter en halv times spil et perfekt hjørnespark af sted, og ved forreste stolpe kom anfører Vincent Kompany løbende. Den belgiske forsvarsspiller fik via sin skulder dirigeret bolden hen i det modsatte hjørne, og så førte City med 1-0.

Få minutter senere stod der 1-1, efter at Charlie Adams lidt sløje langskud blev rettet uheldigt af og sendt i mål af City-spilleren Joleon Lescott. Der var ekstra stor jubel ved selvmålet på Anfield, fordi Lescott har en fortid hos Liverpools ærkerival Everton.

Solid Agger

Inden pausen leverede City-keeper Joe Hart en klasseredning på et nyt Charlie Adam-forsøg. På det tidspunkt var kampen virkelig blevet underholdende at se på.

Daniel Agger leverede en solid indsats i Liverpools forsvar, som ikke kunne slappe af overhovedet på grund af faren for at blive sat af, når små og vævre typer som Silva og Agüero rykkede.

Med det uafgjorte resultat er Liverpool på sjettepladsen fortsat 12 point efter City.

Søndagens anden kamp sluttede også uden vinder, da det blev 0-0 mellem Swansea og Aston Villa.

Ritzau

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen