Wiland får chancen mod Bendtner og Eriksen
FC Københavns svenske målmand Johan Wiland starter inde, når Danmark møder Sverige i Parken fredag aften.
Johan Wiland har set rigtig meget svensk landsholdsfodbold fra bænken, men nu får FC Københavns svenske målmand chancen mod Danmark i Parken fredag aften.
Andreas Isakson har i mange år vogtet svenskernes mål med få undtagelser, men til venskabskampen mod Danmark har landstræner Erik Hamrén givet Wiland chancen.
Kampen mellem Danmark og Sverige starter klokken 19 fredag.
Sverige møder England i en venskabskamp på Wembley tirsdag aften.