Bøgelund færdig for i år
Kasper Bøgelund har brækket sit kraveben og kommer derfor ikke i aktion mere i år.
AaB's Kasper Bøgelund fortsætter sit skadesmareridt.
Den tidligere landsholdsspiller brækkede kravebenet i lørdagens kamp mod AC Horsens, og han erkender selv, at 2011 er et overstået kapitel.
"Ja, det er resten af efteråret, der ryger der. Det kan jeg desværre ikke rigtig gøre noget ved," siger Kasper Bøgelund til Nordjyske.
AaB vandt opgøret med 2-0.