Vrede hos QPR efter oprykning
Queens Park Rangers' fans må grave dybt i lommerne for at se holdet i Premier League.
Glæden var stor, da Queens Park Rangers i denne sæson sikrede sig oprykning til næste sæsons Premier League.
Men glæden er angiveligt vendt til vrede, efter det er kommet frem, at næste sæsons billetpriser vil være markant højere.
Priserne på sæsonkort vil stige med 40 pct, selvom en sæson i Premier League faktisk har fire hjemmekampe færre, end en sæson i den næstbedste række.
Ejerne har foragt for fansene
Prisstigningerne var varslet, men det har alligevel udløst utilfredshed hos fansene.
"Det er en skændsel, og det understreger bare igen, at ejerne af Queens Park Rangers har foragt over for deres fans," siger talsmand for holdets fanklub, Paul Finney.
"Det er et slag i ansigtet på alle fansene", siger han til The Guardian.