Ajax-målmand tabte mesterskabstrofæ
Ajax vandt søndag det hollandske mesterskab, da holdet slog Twente 3-1 hjemme i Amsterdam.
Normalt er Ajax målmand Maarten Stekelenburg en sikker sidste skanse, men søndag, da holdet fejrede sit 30. mesterskab, tabte målmanden trofæet.
Dermed lavede han det, der med rette kan kaldes en Sergio Ramos, fordi målmanden ligesom spanieren tabte et trofæ under fejringen.
Gennem bussens soltag stod den store målmand og jublede med trofæet over hovedet, da han pludselig tabte det ned på jorden, hvor det trillede rundt, indtil en fan fik fat i det og løb afsted mod spillerbussen.
Noget tyder dog på, at det var de ledninger, der giver strøm til byens sporvogne, der voldte målmanden problemer. Det ses i hvert fald tydeligt, at ledningerne svinger kraft, efter Stekelenburg har tabt trofæet.
Det lader dog til, at trofæet ikke har lidt den store overlast trods søndagens uheldige episode.
VIDEO: Se Stekelenburg tabte trofæet (YouTube)