OB stjal sejren i Randers

Nedrykningskandidaten Randers dominerede mod OB, men måtte se sig slået i overtiden.

Artiklens øverste billede
OBs Hans Henrik Andreasen lykønsker Peter Utaka med scoring til 0-1 i superligakampen på Essex Park i Randers. Foto: Polfoto

Så grum kan fodbold også være. I de fleste af kampens 90 minutter spillede Randers som en vinder i kampen mod OB, men i tre minutters overtid stjal OB sejren, da Hans Henrik Andreasen eksekverede et straffespark begået mod Rasmus Falk til 2-1 efter 93 minutter.

Hjemmeholdet dominerede spillet i kampens hovedpart og skabte langt flere målchancer, og set i det lys havde hjemmeholdet fortjent sejren.

Allerede kampens indledning havde ellers været et skoleeksempel på, hvad en enkelt, forløsende scoring kan føre til. Mikkel Cramers sene sejrsmål i sidste weekends sejr, den første i otte runder, lod til at have givet Randers et selvtillidsboost uden lige inden kampen mod OB. Og hjemmeholdet lod sig end ikke slå ud af, at Peter Utaka allerede efter otte minutter bragte OB foran med sin 13 sæsontræffer. Det skulle blive fynboernes eneste reelle afslutning i første halvleg.

Randers’ farlige af slagsen var derimod svære at holde tal på. De optimistiske angreb rullede ned mod OB-målet, særligt fordi Randers fik lov til at dominere hele midtbanerummet. I højre side udstillede Lasse Rise i flere situationer Bernard Mendys mangler som venstre back, og på den centrale midtbane mindede Eric Djemba-Djemba mere om en fornærmet skoledreng end en ærgerrig frontfigur, der ville vise, at Henrik Clausen begik en fejl ved at sætte camerouneren på bænken i sidste weekend. Efter fire kampe uden for startopstillingen fik OB-stjernen aldrig sat sig i respekt over for den letbenede Randers-kreatør, Kasper Lorentzen, der omsatte et længerevarende pres til en fortjent udligning i det 38. minut. Da havde hjemmeholdet haft en håndfuld gode scoringschancer, og både Jonas Kamper og Issah Ahmeds afslutninger ramte træværket.

Brugte megen energi

Fra begyndelsen af anden halvleg fik OB flyttet spillet adskillige meter frem på banen, og det var åbenlyst, at Randers havde brugt megen energi på at presse sin modstander konstant i de første 45 minutter. Trods spilovertaget var OB dog sjældent farlig omkring Randers’ straffesparksfelt, og den debuterende målmand, Peter Friis Jensen, blev stort set aldrig udfordret med afslutninger. Faktisk talte man hans første redning, da Bashkim Kadrii afsluttede halvhjertet efter 76 minutter.

Afslutningerne mod OB’s mål var dog også markant færre i anden halvleg, men Randers investerede trods alt mest i bestræbelserne på at hente alle tre livgivende point i kampens afsluttende fase. Oftest med Lasse Rise som igangsætter. Men uden det forløsende sejrsmål som resultat.

Det fik OB i stedet efter 93 minutter, da Rasmus Falk afsluttede et raid med at blive fældet i straffesparksfeltet. Trods nederlaget holder Randers sig dog over nedrykningsstregen i denne runde. Men holdet kan se frem til svært slutprogram, når bundkonkurrenterne Esbjerg og FC Nordsjælland samt medaljekandidaten FC Midtjylland venter.

Medaljekandidaten OB kunne spillemæssigt ikke bære prædikatet på dagen, men har alligevel taget teten for alvor i sølvkampen, som FC Midtjylland og Brøndby søndag spiller om at blive en del af.

null

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.