Russiske penge er velkomne

Kommer FC København på russiske rigmandshænder, kan millionerne også komme andre danske klubber til gode, mener konkurrerende sportsdirektører i Superligaen.

Artiklens øverste billede

»Min første reaktion var overraskelse: At en dansk klub kunne komme på udenlandske hænder. Men det er en udvikling, vi vil komme til at se herhjemme.«

Sådan lyder vurderingen fra Esbjerg fB's sportsdirektør, Niels Erik Søndergaard, oven på onsdagens melding om, at den russiske milliardær Arkady Abramovich, søn af Chelsea-ejeren Roman Abramovich, angiveligt skulle have vist interesse i at købe aktiemajoriteten i Parken FC København.

»Det er en mulighed for udenlandske opkøbere, der for relativt billige penge - efter deres målestok - kan købe sig til en næsten garanteret deltagelse i Champions League. I hvert fald med tanke på, hvor suveræn FC København er i Superligaen lige nu,« fortsætter Niels Erik Søndergaard.

Deltagelsen i Europas fineste klubselskab er ganske vist ikke garanteret i den kommende sæson. Men da både nr. et og to i Superligaen skal spille kvalifikation til Champions League, og FC Københavnhar et forspring på historiske 19 point i kampen om mesterskabet, er der i hvert fald en chance.

FCK vil nok også blande sig i titelkampen i 2012, hvorfra mesterholdet kan se frem til at gå direkte til gruppespillet i Champions League.

På den lange bane, mener Niels Erik Søndergaard, kan andre danske klubber dog også komme til at nyde godt af eventuelle russiske millioner i Parken Sport & Entertainment.

For første gang i turneringens historie.

Millionerne kan sive

»FC København har qua sine præstationer allerede løftet overliggeren i dansk fodbold, og nu kan klubben måske rykke den yderligere op. Det vil betyde større bevågenhed og fokus på dansk fodbold, og andre danske klubber vil få nemmere adgang til at vise spillere frem i verden,« siger Esbjergs sportsdirektør og uddyber, hvordan FC Københavns konkurrenter kan drage økonomisk fordel:

»UEFA's solidaritetsmidler for danske præstationer internationalt kommer også os andre til gode, og man kan også håbe på, at FC København vil købe de bedste danske spillere fra andre superligaklubber og ikke kun kigge mod udlandet, når klubben skal forstærke sig. På den måde holder man gang i fødekæden,« siger Niels Erik Søndergaard, der får opbakning fra OB's adm. direktør, Thomas Christensen.

»Får FC København tilført millioner fra russiske rigmænd, vil det i den sidste ende også gavne dansk fodbold økonomisk.«


Men hvad med den sportslige del. FC København fører superligaen med 19 point. Bør man ikke frygte en skævvridning i dansk klubfodbold?

»Jeg tror ikke, at man skal lægge så meget i det nuværende pointforspring. FC København behøver national modstand for at kunne begå sig godt internationalt, og når FC København præsterer som nu internationalt, er det også et udtryk for, at klubben har fået modstand herhjemme. Kommer FC København på russiske hænder, vil det i begyndelsen nok betyde en skævvridning i den danske liga, men det vil tilrette sig efter en periode. Ellers vil ligaen blive udvandet, og det vil ikke være i FC Københavns interesse. FCK har brug for en kompetitiv liga,« påpeger Thomas Christensen.

Heller ikke Niels Erik Søndergaard frygter en yderligere skævvridning.

»Jeg har svært ved at se den blive større end den nuværende. FCK har et enormt forspring til alle andre konkurrenter, der må nøjes med at spille om andenpladsen.«

null

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.